LUFTHANSA
Lufthansa vækker oplevelsen ombord til live med mixed reality
Lufthansa har brugt MR til at fremvise deres nye rejseoplevelse, hvilket sænkede omkostninger i forbindelse med udstillinger med 80 % og gjorde oplæringen mere skalerbar.
Se casestudievideo
Udfordringen
Da Lufthansa lancerede Allegris, en ny rejseoplevelse for langdistanceflyvninger, i omtrent 150 af deres fly, havde virksomheden brug for en skalerbar metode til at promovere oplevelsen hos partnere over hele verden. Lufthansa skulle også oplære kabine- og callcenterpersonale, så de bedre kunne betjene kunder og skabe mersalg med Lufthansas tilbud på første klasse og businessclass.
Den bedste måde at forstå Allegris på er at opleve det selv. Traditionelt ville det have betydet en fysisk gengivelse af kabinen på messer, oplæring af personale på et rigtigt fly, når det ikke er i brug, eller på fysiske sædemodeller. Men denne tilgang har sine begrænsninger.
Høje omkostninger At bygge udstillinger omfatter betaling for dele, transport og lønudgifter, mens det at holde rigtige fly på jorden med henblik på at oplære medarbejdere ville betyde, at man går glip af vigtige indtægter.
Lav rækkevidde Med fysiske udstillinger er det kun folk, der deltager i en begivenhed, der får en forsmag på oplevelsen. Derudover er det simpelthen for svært at få hele kabine- eller callcenterpersonalet ombord på det nye fly udelukkende med henblik på oplæring.
Selv om fysiske kopier stadig er vigtige, havde Lufthansa brug for at supplere dem med et mere skalerbart alternativ.
Om virksomheden
Lufthansa Group er et førende europæisk luftfartsselskab med global rækkevidde. Virksomheden driver et omfattende netværk af flyselskaber for passagerer, herunder Lufthansa German Airlines, Eurowings, SWISS, Austrian Airlines og Brussels Airlines.
Branche
Luftfart
HVORFOR META QUEST
Hvorfor Meta Quest?
Meta Quest Pro* var den bedste løsning til at opfylde projektets krav. Skærmkvaliteten kombineret med mixed reality-omgivelseskameraet samt håndsporing gjorde det til Lufthansas førstevalg.
Dr. Björn Becker,
Head of Program,
Future Intercontinental Experience,
Lufthansa
“
Lufthansa Allegris skræddersyer rejseoplevelsen efter kundernes behov. En personlig oplevelse kan aldrig erstattes. Men vores showroom med mixed reality er en perfekt metode til at give vores kunder og medarbejdere mulighed for at fordybe sig i de funktioner og oplevelser, der leveres med det nye produkt.
ISV-FAKTAFIL
MSM.digital
Lufthansa valgte MSM.digital på grund af virksomhedens mere end 12 års erfaring og resultater med over 1.000 extended reality-projekter. Med deres koncept udnyttede de MR-funktionerne i den nyligt lancerede Meta Quest Pro*, som gjorde det muligt for brugerne at interagere gnidningsfrit med den digitale tvilling af de nye sæder og samtidig forblive forbundet til den virkelige verden.
Løsningen
Lufthansa har indgået et samarbejde med Meta og MSM.digital om at udvikle en app i mixed reality, der vækker Allegris-oplevelsen til live, herunder på første klasse og businessclass. Når brugere tager deres Meta Quest Pro-headsets* på, bliver de virtuelt transporteret til et businessclass-sæde, hvor de kan få vist og interagere med dets faciliteter – f.eks. ved at få spisebakken frem med et klik på en knap eller ved at åbne og lukke deres private kabine, ligesom de ville gøre på et rigtigt fly.
På ægte MR-vis kan brugere opleve appen i omgivelseskameratilstanden "Sæde", hvor de fortsat kan se deres fysiske omgivelser, mens de tester det virtuelle sæde. De kan også klikke på en knap for at skifte til tilstanden "Kabine", hvor de er helt fordybet i en 360o-visning inde i flyet, som gør det nemt at udforske hele udvalget af sædemuligheder for det pågældende fly.
Udover at medbringe fysiske flysæder til messer kan Lufthansa nu gøre oplevelsen skalerbar ved at sende Meta Quest-enheder til deres partnere over hele verden, så de nemt kan opleve og promovere det nye produkt til en brøkdel af prisen. Personalet og besætningen kan også afprøve nye produkter, uanset om et fly er tilgængeligt.
RESULTATET
Resultaterne af at bruge Meta Quest Pro* til at fremvise Allegris:
Lufthansa bruger også appen til at oplyse og oplære deres kabinepersonale. Derudover har programmets succes fået Lufthansa til at udvide deres brug af MR til at oplære medarbejdere i andre dele af virksomheden – som f.eks. kritisk motorvedligeholdelse samt kundepleje og -service.
80Â %
lavere omkostninger sammenlignet med udelukkende fysiske udstillinger
10 x
større målgruppeinteraktion
Dr. Björn Becker,
Head of Program,
Future Intercontinental Experience,
Lufthansa
“
Med de teknologiske forbedringer, vi i øjeblikket ser inden for headsets og software, er jeg overbevist om, at mixed reality har potentialet til at transformere mange elementer i rejseoplevelsen og skabe større vækst.
Kom i kontakt med Meta for Work
Du har set, hvordan virtual reality transformerer arbejde og læring – nu kan du tage det næste skridt. Lige fra forbedret træning til skalering af produktiviteten –
kontakt salgsafdelingen
i dag for at udforske, hvad det næste skridt er for din organisation. *Denne enhed er ikke længere tilgængelig. Køb vores nyeste Meta Quest for at få den ultimative mixed reality-oplevelse og førsteklasses komfort.