CENTRE FOR HEALTHCARE INNOVATION
Tan Tock Seng Hospital og VR: Hvordan VR-uddannelse kan forbedre patientplejen
Centre for Healthcare Innovation på Tan Tock Seng Hospital i Singapore har udviklet et VR-modul for at forbedre uddannelseseffektiviteten, og 100 % af medarbejderne var enige i, at det øgede deres viden.
Udfordringen
CHI-teamet er innovatører og dybt engagerede i at finde nye og avancerede metoder, der kan ændre, hvordan personer arbejder og interagerer. En vigtig søjle i CHI's formål er at fremme en innovativ kultur, som vil give en bedre sundhed ude i det brede samfund.
Organisationen bruger et undervisningssystem ved navn 6S, som er et sæt "Lean"-teknikker, der er designet til at fremme et højt niveau af sikkerhed og produktivitet på arbejdspladsen.
CHI har stræbt efter at levere en læringsoplevelse, som gjorde det muligt for folk at anvende 6S-principperne effektivt – et uddannelsesprogram, hvor brugerne kan identificere og fjerne unødvendige trin i overensstemmelse med Lean-principperne og omorganisere pladsen og processerne og dermed skabe bedre arbejdsgange.
Det har desuden været vigtigt at tænke ud i det brede samfund. "Vi skulle bruge en løsning, der kunne skaleres langt uden for TTSH," sagde direktør Loo Wei Hann.
Om virksomheden
Centre for Healthcare Innovation (CHI) er et netværk til fællesundervisning fra Tan Tock Seng Hospital (TTSH) i Singapore. Målet er ved hjælp af innovation at forbedre resultaterne i sundhedsvæsenet. Organisationen bruger et undervisningssystem ved navn 6S, som er et sæt "Lean"-teknikker, der er designet til at fremme sikkerhed og produktivitet på arbejdspladsen.
Branche
Sundhedsvæsen
Trainee, CHI
“
Det er slut med kedelig undervisning i klasseværelset! VR-undervisningen var sjov og berigende, og den gav mig mulighed for at lære i et simuleret miljø, der fuldstændigt ligner et ægte scenarie.
HVORFOR BRUGE VR?
Hvorfor bruge VR?
CHI undersøgte adskillige enheder, da de forberedte sig på at opbygge deres første undervisningstilbud. Her er grundene til, at de valgte Meta Quest 2:
Nem opsætning – intuitive indstillinger og funktioner, der er nemme at tage med, var nøglefaktorer for at vælge headsets.
Mobilitet – Quest 2’s trådløse letvægtsdesign gjorde det muligt og nemt for CHI-teamet at dele deres læringsmoduler uden for Tan Tock Seng Hospital.
Lav pris – prisvenlige headsets bidrog til at opbygge en moderne løsning til en budgetvenlig pris.
Sikkerhed – muligheden for at opsætte virtuelle grænser, samtidigt med at brugerne kunne øve medicinske procedurer uden de almindelige risici, gav de studerende en anden tillid.
Løsningen
"Vi mente, VR var det naturlige næste skridt", sagde Hann. "Især for de specialiserede simuleringer, som sundhedspersonale udfører hver eneste dag".
Teamet identificerede scenarier, der kan demonstrere brugen af 6S. Et af disse var at tage blodprøver på en ambulant specialklinik, hvilket er en proces, de fleste medarbejdere kender til. Den specialiserede simulering gjorde det muligt for brugerne at udnytte deres viden i praksis i et risikofrit miljø og hjalp dem til at identificere og fjerne unødvendige processer i overensstemmelse med Lean-principperne.
Udviklingen af scenariet begyndte med at få de kliniske teams til at forstå detaljerne i proceduren og at validere storyboardet. Næste trin var et tæt samarbejde med VR-bureauet FXMedia om at udarbejde mekanikken, UX/UI og scenariets forløb.
Den virkelighedstro simulering blev en del af "MyCare VR". Appen gjorde brug af en lang række funktioner for at opfordre til implementering og tilpasning blandt forskellige typer af studerende. CHI opbyggede et enkelt vejledningsmodul, som dækkede kursets basale indstillinger og funktioner og indeholdt både billeder, lyd og taktile elementer for at sætte sanserne i spil. VR-uddannelsen indeholdt også små spilsegmenter for at forhindre en kognitiv overbelastning og avatarer baseret på rigtige personer i teamet for at give det et personligt præg.
ISV-FAKTAFIL
FXMedia
FXMedia i Asien og Stillehavsområdet blev grundlagt i 1994 og leverer VR-løsninger til mange internationale kunder, herunder erhvervsvirksomheder, offentlige instanser og startups.
CHI internal data, 2023
“
100 % af deltagerne er enige i, at VR har forbedret og udvidet deres forståelse for og viden om Lean.
Resultaterne
"Vi er virkeligt glade for, at alle deltagere er enige i, at VR har forbedret og øget deres forståelse for og viden om 6S. Det var et vigtigt mål, og vi er utroligt glade for at have nået det". Loo Wei Hann, direktør, TTSH
Tan Tock Seng planlægger at lancere nye uddannelsesscenarier, herunder et med fokus på medicinpakninger. Hospitalet har planer om at udvide VR-uddannelsen til også at omfatte samfundet omkring, til fordel for beboere og partnere og for at levere pleje uden for hospitalet.