Jobteknologier udvikler sig med svimlende hast. Når mixed reality, generativ AI og andre jobteknologier revolutionerer vores måder at arbejde på, er det nemt at blive distraheret og overse organisationens vigtigste aktiver: Menneskerne i den.
Hvad er teknologi uden mennesker? Ikke ret meget ud over noget dyr silikone og plastic. Når vi zoomer ud og ser på, hvad der virkelig skaber forandring, står det hurtigt klart, at det er os. Vi lever i en menneskedrevet økonomi. En investering i mennesker er derfor en investering i virksomhed. Og den rette investering starter med kultur på arbejdspladsen.
Det er vigtigt at definere, hvad vi mener, når vi taler om kultur på arbejdspladsen. Men det er ikke nemt at indsnævre. Er det et værdisæt? Adfærd? Mental indstilling? Eller skikke og traditioner? Det viser sig, at det er alt dette og mere til.
Harvard Business Review beskriver det som "en organisations DNA. Det er de delte værdier, mål, indstillinger og praksisser, der karakteriserer en arbejdsplads. Det afspejler sig i, hvordan folk opfører sig, interagerer med hinanden, træffer beslutninger og udfører deres arbejde. Det påvirker alt – også din glæde og din karriere."
Den måske mest enkle forklaring kommer fra den velansete amerikanske ledelsesguru Marvin Bower, der beskriver det som "den måde, vi gør tingene på her".
Hvordan vi end definerer det, kan kultur på arbejdspladsen være svær at måle. Det er snarere følelsen af at være på arbejde, end det er et sæt nedskrevne regler. Hver organisation har sin personlighed og atmosfære – og det kan ikke lige sådan iscenesættes, især ikke blandt spredte hybridteams.
Peter Drucker, en berømt ledelseskonsulent og forfatter, siger, at "Kultur overgår strategi til enhver tid." Efter de store omvæltninger inden for den måde, vi arbejder på, er organisationerne ved at indse, at man kan have den bedste strategi, den mest banebrydende teknologi og de bedste mennesker i verden, men det betyder intet, hvis kulturen ikke er ordentlig.
Kultur er den luft, du indånder. Hvis den er giftig, dør organisationen.
Kultur er den højeste prioritet for organisationer, der ønsker at ændre den måde, deres mennesker arbejder på – og den måde, de har det med at arbejde på. Her er nogle konkrete grunde til, at det er så vigtigt, de områder, det kan påvirke, samt nogle måder, hvorpå man kan skabe positive forandringer i sin virksomheds kultur.
Kultur på arbejdspladsen påvirker de ansattes indsats, hvilket kan have en direkte påvirkning på slutresultaterne. En glad, opmuntrende arbejdsplads giver folk energi til at gå på arbejde hver dag. Den booster humøret og koncentrationen. Organisationer med stærke kulturer er generelt mere succesrige og har høje niveauer af produktivitet.
Faktisk er tilfredse medarbejdere 13 % mere produktive end utilfredse medarbejdere, viser undersøgelser fra Oxford University.
Værdsætter din organisation psykisk helbred i samme grad som fysisk helbred? Kulturen på en arbejdsplads har en betydelig effekt på medarbejdernes velbefindende. Fjernarbejde har hjulpet med at give folk en bedre balance mellem arbejde og fritid, men en organisation er nødt til at have metoder til at opretholde balancen på en sund måde. Brug af mixed reality på arbejdspladsen kunne være en løsning på isolationen ved fjernarbejde og kunne samtidig booste indsatsen.
God kommunikation bidrager til at skabe gensidig respekt og tillid på tværs af individuelle roller og ansvarsområder. Arbejdskulturer, hvor man ikke kan stille spørgsmål, bidrage med idéer eller få nem kontakt til hinanden, er mindre gennemsigtige og får ikke nødvendigvis det bedste ud af de ansatte. For at opnå engagement skal kommunikationen indebære åbne samtaler, der går begge veje.
Gennemsigtighed i virksomheder er nøglen til at skabe tillid. Hvis man kan skabe et mere åbent arbejdsmiljø, er folk trygge ved at kommunikere på konstruktive måder. Møder og brainstorming bliver mere værd, når organisationer hører reelle meninger og nye idéer fra samtlige af virksomhedens afkroge. Med mixed reality kan virksomheder føje en følelse af nærvær til sine hybridmøder og få kollegerne til at bidrage med de mest ægte versioner af dem selv og deres meninger. I sidste ende er det godt for virksomheden.
Organisationer med en stærk kultur og brandidentitet har større chance for at tiltrække de rigtige talenter. Et website, der tydeligt definerer kerneværdier og målsætning, gør det nemmere for jobansøgerne at afgøre, hvorvidt de ville passe godt ind i virksomheden. Det er også en god mulighed for at overbevise de største talenter om, at virksomhedens værdier og kultur er de rette for dem.
En positiv kultur værdsætter sine mennesker og disses bidrag til virksomhedens succes. Medarbejdere, der føler sig som en del af et fællesskab snarere end et tandhjul i en maskine, er mere tilbøjelige til at blive i en organisation. Virksomheder med sunde kulturer har 16 gange større chance for at fastholde deres medarbejdere fra generation Z. Dette fører ikke bare til loyalitet på længere sigt – det sparer også de omkostninger, der er forbundet med ofte at skulle rekruttere nye talenter.
De mest succesrige organisationskulturer samler mennesker med alle typer af baggrunde og skaber holdånd. Selv mennesker med meget forskellige personligheder kan enes, hvis de har et fælles projekt. De bedste teams insisterer i stigende grad på, at alle typer mangfoldighed er afgørende for succes.
De seneste indblik i tanker om mangfoldighed og inklusivitet fra McKinsey tyder på, at de forretningsmæssige fordele ved mangfoldighed kun bliver større med tiden. Undersøgelser fra ledelseskonsulenter viser, at der er en sammenhæng mellem mangfoldigt orienterede ledere og mere tilfredse medarbejdere.
En blomstrende samarbejdskultur kan nedbryde barrierer mellem teams. Modsat kan et usundt arbejdsmiljø gøre medarbejderne egoistiske og føre til en anklagekultur.
En sund kultur motiverer folk til at stræbe efter at levere den bedst mulige kvalitet i deres arbejde. Det er nemmere at få mest muligt ud af mennesker, der trives på jobbet og er i stand til at træffe beslutninger. Dette skaber en effektiv kultur, der styrker hele organisationen og bidrager til at sikre, at produkter og tjenester overholder de højeste standarder.
Vi har alle set opslag på jobtavler og sociale medier, der taler dårligt om virksomheder. Mange af disse opslag kommer fra tidligere ansatte. Mennesker dømmer organisationer ud fra deres interaktion med dem, og et negativt omdømme kan gøre stor skade. Virksomheder med stærk social samvittighed, der følger en etisk arbejdspraksis og støtter deres ansattes velbefindende, har en tendens til at tiltrække flere kunder og de bedste talenter.
McKinseys resultater viser også en stærk sammenhæng mellem mangfoldigt orienteret lederskab og større social påvirkning.
Det kan have en enormt positiv effekt på virksomheden at gøre disse ting på den rette måde, for en usund kultur kan potentielt gøre det modsatte. Et miljø, hvor medarbejderne er ængstelige for at gå på arbejde og ikke føler, at deres overordnede støtter dem, kan over længere tid tvinge en virksomhed i knæ.
Kultur og morale hænger uomtvisteligt sammen. Ligesom kultur er de ansattes morale ikke altid nemt at identificere. Det er en blanding af engagement, indstlling og humør – men man vil nærmest altid kunne mærke, når den er lav. Det at skabe en positiv kultur, der fokuserer på velbefindende, mangfoldighed og inklusivitet, kan højne moralen ved at få hver af de ansatte til at føle sig hørt og værdsat.
Men det handler ikke kun om at styrke de enkelte medarbejdere. En positiv kultur på arbejdspladsen er en livsvigtig ingrediens i at opbygge et teams morale ved at få teamet til at føle sig selvsikkert og stærkt i dets arbejde og samtidig opfordre enkeltpersoner til at være sig selv og dele deres vigtige holdninger.
76 % af ansatte siger, at det er meget vigtigt eller nogenlunde vigtigt, at deres organisation hjælper dem med at se, hvordan deres job kan ændre sig i fremtiden. Her er bare nogle af de tendenser, der spås at omforme arbejdspladsen i 2024.
AI står klar til at revolutionere arbejdspladsen endnu mere i år – analysere data, besvare kunders henvendelser, scanne dokumenter og lave kladder til kommunikation. Men hvordan vil AI påvirke arbejdspladser og jobs?
Gartner forudser, at generativ AI vil føre til, at der bliver skabt nye roller snarere end afskedigelser. Og det betyder, at virksomheder må efteruddanne. I en rundspørge fra Thomson Reuters siger 87 % af de adspurgte fagfolk, at alle efter deres mening får brug for optræning i nye færdigheder.
Men selvom entusiasmen for AI fortsat vokser, bliver dens ulemper tydeligere. Helt konkret har generativ AI en tendens til at lave fejl. Gartner advarer om, at brug af GenAI kan føre til risici for virksomhedens omdømme, hvis det ikke overvåges omhyggeligt. Dertil kommer de juridiske og lovgivningsmæssige udfordringer, der bedst ses i retssager såsom dem, der blev rejst mod ChatGPT ved en forbundsdomstol i New York. Anklager fra forfattere og New York Times har antydet, at OpenAI's store sprogmodel har skabt et produkt baseret på andre menneskers immaterielle ejendom.
Så selvom AI har et enormt potentiale for at booste produktivitet – og i enkelte tilfælde endda karrierer – vil en vellykket brug af det afhænge af medarbejdere med ikke kun den rette tekniske kunnen, men også den rette dømmekraft.
Medarbejderne elsker hybridarbejde: Næsten otte ud af 10 medarbejdere, der kan udføre hybrid- eller fjernarbejde, forventer at gøre det, siger Gallup. Men det er ikke altid populært blandt arbejdsgiverne. Tilbagekaldelser til kontorerne bliver mere og mere almindelige.
Der kan være mange grunde til, at medarbejderne kan være ængstelige for at skulle vende tilbage til kontoret på fuld tid. Prisen for at skulle arbejde uden for hjemmet samt tabet af fleksibilitet er bare to af dem. Imens raser debatten fortsat om, hvorvidt hjemme- eller kontorarbejde er mest produktivt, og hvorvidt nyansatte kan blive onboardet og trænet på ordentlig vis uden at være fysisk i nærheden af deres kolleger.
Men hybridarbejde forsvinder ikke. En organisation er nødt til at tiltrække og beholde de største talenter, og kandidaterne vil have hybridarbejde. Derfor må arbejdsgiverne kigge i retning af virtual reality for at bygge bro mellem nær- og fjernarbejdere og tilfredsstille kravene på begge sider af hybridhegnet. VR og mixed reality kan give en reel følelse af nærvær for dem, der ikke deler det samme fysiske rum. Ansættelserne kan udføres med fordybende teknologi og i stort omfang, uanset hvor de nyansatte befinder sig.
De sidste par år har alverdens arbejdspladser været i nærmest konstant forandring. Pandemien, udbredelsen af hybrid- og fjernarbejde samt nu også inflation rammer arbejdsgiverne på pengepungen. Ikke overraskende har disse ubønhørlige forandringer også påvirket de ansattes velbefindende. Stressniveauerne er tårnhøje. Ifølge Gallup har globale stressniveauer blandt medarbejdere været rekordhøje siden pandemien. Mere end halvdelen af medarbejdere i USA og Canada har rapporteret et højt stressniveau den foregående dag.
Dette er et gigantisk problem for organisationer: Stress kan føre til lavere produktivitet, mangel på engagement, flere opsigelser og negativ påvirkning på kulturen. Derfor vil medarbejdernes velbefindende sandsynligvis være i rampelyset i år. Arbejdsgiverne vender sig mod teknologier såsom VR-støtte til mental sundhed for at kunne udbyde alt fra angsttræning til fordybende meditation.
De sidste par år har arbejdsgivere kæmpet for at finde de rette medarbejdere. Der har været flere jobs, end der har været mennesker til at udføre dem, og der er forsvundet en masse kvalificeret arbejdskraft fra markedet. I år er der tegn på, at balancen kan være ved at skifte.
En rapport om tendenserne i amerikanske jobs og ansættelser fra Indeed i 2024 viser et fald i deres indeks over jobopslag, siden det toppede på 22,5 % i december 2021. Antallet af jobopslag fra forbundsregeringen i USA er også faldet. Brugen af AI kan have påvirket dette. Det samme kan nedgangen i økonomisk vækst.
Men selvom Chartered Institute of Personnel and Development i Storbritannien anerkender ændringerne på arbejdsmarkedet, advarer de om, at krigen om talent stadig raser.
"Selvom 2024 kunne give et pusterum til de arbejdsgivere, der kæmper med rekrutteringen, er arbejdsmarkedet stadig konkurrencepræget," advarer de. "Nøglen er at skabe kvalitetsjobs, der giver folk mulighed for at afbalancere deres andre prioriteter. Det indebærer mere end bare løn, men også et omhyggeligt jobdesign. Fleksibilitet og selvstændighed er i høj kurs og giver folk mulighed for at bevare en balance mellem arbejde og fritid."
I år står generation Z klar til at tage over fra babyboomerne i fuldtidsarbejdsstyrken, lyder det fra Glassdoors rapport om tendenser på arbejdspladsen i 2024. De er ikke den største generation på arbejdspladsen (det er generation Y), men de får stadig en væsentlig indvirkning på udformningen af arbejdspladsen. Det samme gælder for den ældre arbejdergenerations gradvise tilbagetrækning.
Menhvordan er generation Z så, og hvad vil de have ud af deres arbejde? Vi ved allerede, at en betydelig egenskab ved generation Z er høje forventninger til teknologien på arbejdspladsen. De er digitalt indfødte og vil have den nyeste teknologi på jobbet. Og når 60 % af medarbejderne vil bruge headsets på arbejde i løbet af 2024, og 62 % gerne vil udforske VR-miljøer med digitale avatarer til samarbejde, står de ikke alene.
Men det handler ikke kun om teknologi. Deloitte Digital har identificeret tre områder, hvor generation Z's værdier og indstilling er forskellige fra deres (nærmest garanteret ældre) chefers.
For det første ser de ikke deres arbejde som nøglen til, hvem de er. 86 % af cheferne siger, at deres arbejde er en væsentlig del af deres identitet, men kun 61 % af arbejderne fra generation Z har det på samme måde.
Der er også forskel, når det kommer til de bløde færdigheder. Medarbejdere fra generation Z vægter empati højt. Faktisk anser de det som den næstvigtigste egenskab ved en chef. Men cheferne rangerer det kun som den femtevigtigste. Psykisk sundhed er endnu en mærkesag. Rundspørgen fra Deloitte viser, at 28 % i generation Z kæmper med mentalt velbefindende på grund af deres chef, og mindre end halvdelen føler, at de får den støtte, de har brug for på jobbet.
Lederne har altså en stor opgave foran sig med at sætte sig ind i den yngste arbejdergenerations ønsker og behov, så de kan udnytte dens fulde potentiale.
VR står til at forvandle ansættelsesprocessen i 2024 –særligt med brugen af VR-jobsamtaler. Dette er det næste logiske trin, når hybrid- og fjernarbejde giver arbejdsgiverne mulighed for at kaste nettet længere ud for at finde de rette medarbejdere. Det stemmer også overens med arbejdsgivernes øgede fokus på at se på færdigheder frem for papirkvalifikationer, når de vil rekruttere de bedste jobkandidater.
VR-jobsamtaler er fuldt ud fordybende, så kandidaterne kan føle sig til stede sammen med dem, der ansætter, uanset hvor de befinder sig i verden. Derudover kan ansøgerne demonstrere deres færdigheder i virtuelle simulationer af ægte arbejdssituationer. Dette giver mulighed for at vise, hvad de kan. Samtidig kan dem, der ansætter, træffe en realistisk vurdering af, om ansøgeren passer godt til jobbet.
AI har også en voksende rolle inden for rekruttering. Der er fortsat bekymringer om farerne ved de forudindtagelser, der følger med AI. Men på den anden side har AI potentiale til at øge mangfoldigheden ved for eksempel at automatisere rekrutteringen, så der fokuseres på færdigheder og erfaring, og forudindtagelser fjernes.
I en tid med radikale forandringer er det afgørende at give medarbejderne en positiv oplevelse, hvis man vil beholde sine bedste talenter. På trods af dette forudser Forrester en "oplevelsesvinter" i 2024. Organisationerne skærer ned på udgifterne til de ansattes oplevelse og fokuserer mindre på den.
Dette er en tendens, som det kan være en stor fejl at følge. Det er kun 31 % af de ansatte, der føler sig engagerede, entusiastiske og spændte på deres job. Så de fleste organisationer har stadig meget at gøre på denne front. Og det er værd at gøre. Ifølge Gartner har de, som føler sig mere energiske og spændte på jobbet, 31 % højere sandsynlighed for at blive hos deres arbejdsgiver, 31 % højere sandsynlighed for at gøre en skønsmæssig indsats, og de bidrager med 15 % mere.
Der er nogle fokusområder for de organisationer, der gerne vil have mest muligt ud af det kommende år. Åbn felterne nedenfor for at se, hvordan virksomheder kan forberede sig på de kommende forandringer.