En mere jævnbyrdig jobsamtale

Tjek dit tøj. Tjek dine sko. Tjek din ånde. Tjek dit hår. Gennemgå dine noter. Gå på toilettet, måske endda to gange. Nogle mennesker vil stadig kunne huske den traditionelle jobsamtale. At løbe spidsrod mellem håndtryk. At sidde der for sig selv midt i rummet. Rampelyset, som ingen higer efter. Tingene er selvfølgelig anderledes nu, selvom du sikkert stadig tjekker dit hår.

Det er en velkendt oplevelse at møde Safwaan Rahman for første gang og tale sammen via videoopkald. Han er Head of Recruitment i London hos Credera, et globalt konsulentfirma, og indrammes i nærbillede op imod de ubestemmelige hvide vægge på hans hjemmearbejdsplads.

Fjernrekruttering er nu blevet almindeligt og har også åbnet op for nye muligheder for at tage kolleger i betragtning, der bor meget længere væk. Denne udvidelse af puljen af mulige medarbejdere optræder samtidig som en global bevægelse mod en mere mangfoldig, retfærdig og inkluderende forretningspraksis. Selvfølgelig er dette skift ikke kun ideologisk funderet – virksomheder, der identificeres som mere mangfoldige og inkluderende, har 35 % større sandsynlighed for at klare sig bedre end deres konkurrenter.¹

Safwaans team har brugt et system til sporing af ansøgere (ATS – Applicant Tracking System), til at anonymisere navne og andre dele af et CV, hvilket hjælper med at afbalancere behovet for at vise deres engagement i mangfoldighed, lighed og inklusion med de praktikaliteter, der er forbundet med fjernrekruttering.

I en hyperforbundet verden med fjernarbejde, findes der så en metode, hvormed VR kan hjælpe rekrutteringskonsulenter med at overføre tilgangen uden bias fra CV'et til jobsamtalen? Kan en generisk avatar skabe en retfærdig arena for både ansøgere og rekrutteringskonsulenter? Safwaan har sine forbehold. "Det bliver svært at få de ansvarlige for jobsamtalen til at foretage den kulturelle overgang til VR. Hvorfor kan man f.eks. ikke bare have filtre på videoopkald?" Han smiler. "Nu om dage kan man forvandle hvem som helst til en kartoffel."

Han griner forsigtigt, og hans skuldre glider ind i det nederste hjørne af videobilledet. På den anden side: "Hvis det kan spare os for tid og forbedre vores forholdstal. Vi er nødt til at ansætte ved at møde så få mennesker som muligt i så kort tid som muligt.”

Det næste møde med Safwaan er noget anderledes. Den luftige konferencesuite er udstyret med alle de skærme, mikrofoner og dimser, der er nødvendige for at kunne facilitere moderne hybridarbejde. Chefen for rekruttering fremstår varm og afslappet, da han præsenterer sine kolleger, Leia og Sophie. De har alle indvilliget i at deltage i et anonymiseringseksperiment, der vender rekrutteringslinsen mod rekrutteringskonsulenterne, hvor Safwaan vil gennemføre samtaler i et VR-rum til en hypotetisk stilling indenfor rekruttering. Hans to kolleger vil begge være repræsenteret af den samme generiske, anonymiserede avatar.

Rummet er fuld af energi og nysgerrighed, mens alle undersøger deres Quest Pro-headsets. Hverken Leia, som tidligere boede i Californien og nu bor i London, eller Sophie, som kom til virksomheden via fjernansættelse under nedlukningen, har oplevet VR før. "Jeg har egentlig kun tænkt på det i forhold til gaming," indrømmer Sophie. Denne forsamling er kortvarig, da Leia og Sophie bliver sendt til et separat mødelokale, så de kan tage deres første skridt helt anonymt ind i VR-rekrutteringens verden.

Headsets på. Der sker en hurtig tilvænningsproces, mens rekrutteringskonsulenterne griber forsigtigt ud i luften og klikker for at få adgang til samtalelokalet. Safwaan vinker med et strålende smil, mens han spørger den første anonyme interviewperson: "Kan du se mine hænder?" Leia griner, mens hun fortsætter med at betragte omgivelserne og vandfaldet "udenfor". Efter denne akklimatisering begynder jobsamtalen.

Safwaans kropsholdning ændrer sig, og han udstråler en venlig, men kontrolleret tilstedeværelse, som afspejles i hans avatar. Han begynder med at beskrive den hypotetiske rolle for den anonyme kandidat. Ingen kartofler her. Safwaan er stille og fokuseret, mens ansøgeren svarer på det første af tre standardspørgsmål under rekrutteringen. I det andet rum er Leia fattet – hun giver nøje afmålte svar, imens hun ubevidst fører sine fingre op og kører dem igennem håret.

I takt med at jobsamtalen skrider fremad, bliver Leias hånd rolig, mens hendes svar bliver mere flydende. Og hvorfor er Leia interesseret i denne hypotetiske stilling i rekrutteringssektoren? "Jeg kan godt lide at interagere med andre. Jeg tror, jeg er en person, der engagerer mig meget i andre mennesker, men det bringer også den analytiske side af mig frem, når jeg har ejerskab til at træffe beslutninger baseret på min analyse af personen."

Sessionen slutter, og Safwaan tager headsettet af med et nysgerrigt smil. "Avataren virkede meget usikker meget af tiden. Øjnene bevægede sig fra højre mod venstre, men jeg ved ikke, om det var psykologisk, for jeg synes ikke, at jeg lagde så meget mærke til det hen mod slutningen af samtalen." Safwaan udskifter sit headset inden næste samtale.

Ligesom sine kolleger før hende undersøger Sophie sine anonymiserede hænder. "De har den forkerte farve," griner hun, men det er trods alt pointen med det hele. Safwaans avatar hilser på den generiske interviewperson med samme varme tone. Sophies hænder finder hvile på bordet – fokuserede og ubevægelige, men afslappede. Den generiske avatar smiler, mens den svarer på Safwaans spørgsmål, imens dens hænder bliver mere og mere selvsikre og gestikulerende under svarene. Og hvorfor er denne avatar så interesseret i stillingen? "Jeg har en klar fornemmelse af, at I er en virksomhed, der sætter mennesker først. Og når jeg læser jeres anmeldelser på Glassdoor, taler de jo for sig selv."

Headsets af. Sophie reflekterer: "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg kiggede ned og tænkte: 'Åh, det er jo ikke mine hænder'. Jeg kunne se mig selv i et spejl. 'Hov, det er jo mig'. Det var ret surrealistisk, men det var ikke ubehageligt på nogen måder. Jeg ved godt, at det ikke var en rigtig jobsamtale, men jeg tror alligevel, at det gjorde mig mere rolig. Jeg kan egentlig også godt lide hele rammen. Jeg ved, at det kan ændre sig, afhængigt af intervieweren og virksomheden. Men jeg oplevede ikke den store forskel i forhold, når det kom til at kunne præsentere mig selv på den måde, jeg gerne ville."

Leia tænker over sin præstation. "Hvis jeg er nervøs, leger jeg med mit hår og rører ved mit ansigt. Nogle gange, når man siger noget, som man tænker er forkert, kan man blive meget bevidst om, hvordan de [interviewerne] reagerer på det. Men det fremhæver VR ikke, hvilket er en stor hjælp. Jeg kan fokusere på det, jeg kan levere."

Hvem fik så jobbet? Disse data er også blevet anonymiseret. Men ingen kartofler? Safwaan bryder ud i et smil. "Selv om avataren er neutral, får man stadig en god fornemmelse af, hvordan personen interagerer. Når man sammenlignede Sophie med Leia, kunne man se, at Sophie var meget mere udtryksfuld. Men fordi det var VR fik hun ikke en massiv fordel – jeg vurderede stadig ud fra indholdet af deres svar. Det har en udlignende effekt.”

Hvis rekrutteringsprocessen handler om at vurdere en kandidats tilstedeværelse, at matche CV med virkeligheden og at sikre, at den pågældende person passer til rollen, kan den så virkelig være helt anonymiseret? "Du får stadig de fleste af fordelene ved at gennemføre samtalen i virkeligheden, men når der er meget mere på spil, ville det måske ikke bruges til en samtale i slutfasen af rekrutteringsprocessen," siger Safwaan. "På det tidspunkt er du måske nok nødt til at mødes i virkeligheden. Jeg vil mene, at det er rigtig godt til de tidlige screeningsfaser af samtalefasen."

Og efterhånden som avatarer bliver mere og mere "ægte" i deres gengivelse af menneskelige udtryk, behøver anonymisering ikke længere at ske på bekostning af individuel personlighed. Ved at give rekrutteringskonsulenter mulighed for at skabe retfærdige arenaer at konkurrere i, kan VR blive et uvurderligt værktøj til at imødegå udfordringen med fordomme og udelukkende fokusere på en interviewpersons præstation.

Hvad med sker der så fremadrettet, når selve rekrutteringsprocessen er afsluttet? Kan denne frigørelse af det digitale selv give en tilsvarende retfærdig platform, når den succesfulde kandidat bliver en del af arbejdsstyrken?

Se, hvordan Meta Horizons administrerede løsninger kan skalere din organisation med virtual reality og mixed reality. Se, hvordan du kan bruge VR og MR til at skabe fremtiden for arbejde og undervisning, i vores succeshistorier. Det er nemt at komme i gang – du skal bare