Fra skib til havn. Fra jord til bord. Fra bestyrelseslokalet til middagsbordet. Kendskabet til forsyningskæder er blevet forankret i den offentlige bevidsthed. Produktmangel har berørt os alle i de seneste år – fra halvledere til babymad og toiletpapir – og i vores mest private rum frygter alle synet af en tom paprulle.
I takt med at alverdens virksomheder forstærker deres forsyningskæder, øger ekstremt vejr og rekordtemperaturer de udfordringer, som den allerede oprørte globale infrastruktur har medført. Det er tid til at dykke ned på bunden af fragt og logistik for at finde ud af, hvordan et af verdens største firmaer udnytter nye teknologier til at justere og ændre deres påvirkning på et klima, der allerede er i forandring.
Anne-Sophie Zerlang Karlsen er Head of Customer Delivery hos Mærsk i Asien og Stillehavsområdet. Hun og hendes kolleger i regionen er nu i direkte kontakt med klimaændringerne stigende udfordringer med begge fødder på jorden – eller rettere i mudderet.
"Sidste år var der rekordlav vandstand i Yangtze-floden. Det hindrede drastisk vores mulighed for at transportere gods fra byer inde i landet til de vigtigste havne. Årstider med kraftige tyfoner, som påvirker driften i havnene, er også noget, vi har oplevet i de senere år. Det er selvfølgelig svært at sige, hvad der er relateret til klimaændringer, men stigningen i meteorologiske ekstremer påvirker helt afgjort den globale logistik såvel som samfundet i bredere forstand."
Det viser sig, at driften hos Mærsks gigantiske netværk af havne, pakhuse, skibe og containere under coronapandemien i det mindste indebar nogle uventede fordele.
"De fleste fragtterminaler måtte rykke væk fra faste fortøjningsvinduer – udelukkende på grund af de store forsinkelser i samtlige globale brancher. Der opstod et paradigmeskift inden for linjeskibsfart, der reducerede pålideligheden betydeligt. Dette skabte et behov for større fleksibilitet i den måde, vi driver forretning på. De ting, vi har lært fra pandemien, gør os reelt i stand til at klare nogle af disse udfordringer, som klimaændringerne indebærer."
De fleste husker, da Ever Given sad fast i Suez-kanalen i marts 2021, men der var mindre medieopmærksomhed, da havnen i Yantian i Kina lukkede pga. coronatilfælde i terminalen i maj 2021. Det var estimeret, at 250.000 containere blev påvirket af hændelsen med Ever Given, men mere end 600.000 FFE-enheder (Forty Foot Equipment) blev påvirket, da havnen lukkede i Kina."
Anne-Sophies team arbejder hårdt på at genoprette driften til det niveau af effektivitet, den havde inden pandemien. Men hun erkender, at den stadig ikke er helt genoprettet. Mærsks indsats for at booste stabiliteten inden for forsyningskæderne kræver, at de overvåger hændelser uden for deres egen drift og vurderer potentielle varemangler i deres kunders mange andre forretningssektorer.
"Samtlige aspekter af forsyningskæden ændrede sig fra den ene dag til den anden," siger Holly Landry, der er Chief Data Officer hos Mærsk. "Mærsk er selvfølgelig mere et logistisk transportfirma – vi er ikke producenter. Men når man tænker på den store mangel på toiletpapir, var det vores første anelse om, at vi havde brug for at få indblik og data om, hvor manglerne var."
Economy of scale (stordriftsfordele). Energy efficiency (energieffektivitet). Environmental impact improvement (forbedring af miljøpåvirkning). De tre E'er i en "Triple E" – de 400 meter lange gigantiske fragtskibe, der er rygraden i Mærsks globale logistikdrift – har naturligvis deres eget CO2-fodaftryk.
"I mere end et årti har Mærsk arbejdet hårdt på at reducere vores udledning – fra langsommere sejladser til mere brændstofrentable fartøjer og renere brændstof (med lavere svovlindhold). Derudover har vi teams, der konstant undersøger, hvordan vi kan gøre vores drift mere CO2-venlig. Det handler ikke om nogle få store ting, men om en masse små ting, såsom hvordan vi forankrer vores fartøjer eller at minimere ventetid i havne, hvilket sammen med de nye grønne, metanoldrevne fartøjer kommer til at dekarbonisere branchen."
I netværkets anden ende på den anden side af jorden sidder Holly Landry, der er Chief Data Officer hos Mærsk og AI-pioner fra Californien, og som nu er bosiddende i Danmark i hjertet af virksomhedens drift. Det er herfra, Holly styrer slagets gang og bruger big data til at finde disse små ændringer. Hun begynder at forklare Mærsks styring af forskellige brancher til en digitalt native strategi, der kan revolutionere effektiviteten og CO2-venligheden inden for global logistik.
"Luftfart og sundhedspleje er brancher, der har haft tre eller fire digitale forvandlinger over længere tid. Inden for global logistik befinder vi os i vores første af slagsen for mange facetter af forsyningskæden – vognmænd uden for USA bruger ikke apps i det meste af Europa, pakhuse i Sydamerika er først ved at komme i gang med avanceret robotteknologi, og i størstedelen af Afrika er toldautomatisering kun lige ved at begynde. For omtrent et årti siden satte vi IoT i fartøjerne, så vi kunne sænke deres hastighed og dermed sænke udledningen. Fra et optimeringsperspektiv virkede de digitale egenskaber bedre, fordi vi med det samme kan vide, hvornår planen skrider, så vi kan afbøde længeresigtede forstyrrelser."
"Mærsk udbyder en udledningsoversigt til vores kunder. Den giver dem fuld indsigt i udledningen fra deres globale logistik på tværs af fragtskibe og transportmidler. Inden for driften er vi aktivt involveret i at indsamle data i realtid til dette formål fra de systemer, vi bruger. Med denne løsning kan kunderne identificere deres udledningshotspots og kilderne til disse hotspots. Dette giver dem mulighed for at træffe strategiske beslutninger om, hvor de kan starte deres tiltag inden for dekarbonisering samt deres omfang. Via vores løsninger til reduceret udledning kan vi ydermere tilbyde tredjeparter et verificeringscertifikat, der angiver deres besparelser på udledningen sammenlignet med konventionelle brændstofter og teknologier."
Sporing i realtid er en almindelig del af vores kundeservice som et led i "last mile" e-handelslogistik, men det har sine begrænsninger, når det kommer til fleksibel ruteberegning, forklarer Holly.
"Kan du gøre fartøjet hurtigere? Ikke rigtig. Kan jeg få den lastbil til at køre hurtigere? Næppe. En storm bevæger sig måske med fem knob i timen, og fartøjet bevæger sig måske med ét knob. Triple E-fartøjernes størrelsesklasse overgår Titanic. Det er ikke en bil. Du kan ikke lave U-vendinger. Du kan ikke beregne en ny rute med det samme."
Det at ændre kursen for et fartøj, der er større end en landsby, er en svær opgave, men spiller realtid en rolle, når lasten er på land igen?
"Vi fokuserer stærkt på synlighed for "undtagelseshåndtering" eller nødplanlægning. Meget af den mad, der bliver fragtet til Europa, kommer i dag fra Sydamerika, så hvis du transporterer frugt fra Peru, kan indblik i realtid om hændelser i Panamakanalen give dig mulighed for at tilpasse dig enhver situation, der måtte opstå længere fremme med lastbil og tog, så bananerne ikke er blevet overmodne, når de ankommer."
Holly fortsætter og begynder at afsløre det virkelige mål med hendes dataindsats. "Det, der er blevet den største fordel, er forudsigelighed. Alle fokuserer på at blive hurtigere og hurtigere. Men hvad sker der, hvis vi vender et fartøj om, og lasten kommer for tidligt til København? Hvad hvis de ikke står klar i København? Det er ligesom en lufthavn: Hvad sker der, hvis dit fly lander, og der ikke er en ledig gate? Vi vil hverken have, at vores havne vender skibene om hurtigere eller langsommere. Vi ønsker, at processen fra start til slut er forudsigelig, så vi kan få containerne fra skibe til tog og til lastbiler, når de er klar. Forudsigelighed er det, der betyder mest for os."
Med al den data, der bliver samlet i Mærsks globale netværk, har Holly og hendes team samlet en gigantisk mængde information i en 'datasø', og det er denne enorme ressource, der udgør byggeklodserne i den nyeste fase af Hollys digitalt indbyggede mission: de digitale tvillinger.
"Det er kun en fjerdedel af mit team, der arbejder på de digitale tvillinger eller datasøen. Resten arbejder på avancerede dataprodukter og KPI'er (Key Performance Indicators), så vi kan træffe endnu bedre databaserede beslutninger. Vi har 7.000 brugere, der træffer bedre beslutninger pga. vores datasø."
Datasøen kan allerede levere utrolige optimeringer.
"Generativ AI er utroligt effektivt. Vi havde årevis af sagsbehandling, salgserfaring og transaktionsdata. Vi satsede rub og stub på AI og begyndte at stille spørgsmål. Selv uden finjustering kunne den med det samme svare korrekt. Et estimat, som det havde taget et frontlinjeteam to uger at beregne med konsultationer og rapporter fra prisoverslagsteams og kontraktteams, kan genereres på få minutter."
Men som Holly forklarer, har realtidsdata et CO2-aftryk. "Selv som Chief Data Officer tror jeg ikke altid på at generere så meget data. Det er dårligt for miljøet, fordi det kræver store datacentre. En stor del af vores data skal overføres via satellit, og det er enormt dyrt. Vi er nødt til at blive helt klar over, hvad der er den bedste brugspraksis i realtid."
For Holly at se kan disse data kombineret med AI give mennesker 'superkræfter', så længe det er de rette data.
"Jeg mener, at vi lod idéen om demokratisering af data komme for langt ud. Mindre giver mere. VI har 110.000 medarbejdere, og jeg vil langt hellere lægge dataene i de rette hænder med de rette værktøjer og den rette automatisering. Jeg tror, vi kommer til at se initiativer og virksomheder følge trop i takt med, at de generative teknologier giver os langt nemmere metoder til at interagere med data og få rigtige svar uden at skulle have ekstra lag af API'er, rapporter og kontrolpaneler... Vi vil ikke udvikle unødvendig software."
"Enhver type projekt, der involverer big data, er hypotesebaseret. Disse scenarier rækker langt ud over, hvad menneskehjernen kan udregne. Den digitale tvillings virkelige styrke består i at kunne visualisere og forstå fordele og ulemper ved en beslutning. Man kan samle mange forskellige variabler og teste uden at skulle hive kranerne ud til fysisk drift. Vi startede med en standardsimulation af en digital tvilling, hvor vi efterlignede et fysisk miljø for at simulere forskellige scenariers indvirkning på fysisk udstyr."
Man kan rimeligvis tænke, at Holly har monopol på digital innovation og implementering hos Mærsk, men det er ikke tilfældet. En hurtig tur tilbage til Asien og Stillehavsområdet afslører, hvordan Anne-Sophie udnytter virtual realitys undervisningsstyrke til at gøre driften mere sikker.
"Vi bruger virtual reality til træning i specifikke opgaver og til sikkerhed generelt. Surring er den proces, hvor en container bliver fastgjort til skibets skrog og til containeren nedenunder. Denne procedure med surringsstænger, skruekoblinger, drejelåse osv. forhindrer, at containere rykker sig eller falder i havet under voldsomme vejrforhold eller stærk vind. Denne procedure kan være farlig, hvis den ikke bliver udført korrekt."
Det viser sig, at virtual reality er utroligt effektivt til ikke bare at træne de enkelte arbejdere, men til at udvikle en bredere forståelse for driftsmæssige procedurer i hele organisationer.
"I det sidste år har vi investeret i et program, der simulerer et miljø til undervisning i surring om bord på et containerfartøj. Vi bruger VR-programmet til både at lade vores søfolk øve sig, men også til vores medarbejdere på land, så de forstår de risici og farer til havs, som vi er nødt til at tage højde for, når vi styrer vores drift. Så vidt jeg kan se, er der masser af potentiale i at udbrede virtual reality – især i undervisningsregi.”
Én ting er at indbygge sensorteknologi i et produkt under fremstillingen. Men hvordan ser implementeringen ud i et driftsmiljø, der allerede er aktivt døgnet rundt? "Med den først terminal, som vi lavede en digital tvilling af, var det en årelang proces at indbygge IoT og hente samtlige signaler. Derefter kunne vi for alvor begynde at tilpasse, for man er nødt til at fjerne variansen og standardisere, før man kan optimere. Ellers optimerer man konstant de forkerte ting."
Hvordan undgår Holly så at optimere de forkerte ting eller at risikere at underminere den eksisterende infrastruktur?
"AI er den nye, seje ting... undtagen for os, der har brugt det i årtier. Jeg hader virkelig at vindueskigge inden for teknologi. Først starter vi med forretningsproblemet. Processen har fire trin. Hack det. Bevis det. Udsend det. Skaler det. Vi tester teknologiens rentabilitet og vurderer dataenes kvalitet.
Først hacker vi det og spørger, om det har nogen fremtid. I tilfældet med digitale tvillinger startede vi med et behov for at øge kapaciteten og gennemløbet på vores centre. Dernæst beviser vi det. Vi lægger det i hænderne på reelle brugere på forhånd. Dernæst udsender vi det. Vi begynder at sende det fra kun én terminal og én tvilling til flere terminaler eller pakhuse. Det sidste trin er at skalere…”
Som Holly forklarer, er tålmodighed afgørende, da det ofte medfører fejltrin at skalere for tidligt.
"Mange virksomheder og teams går direkte til skaleringen. De bygger en model, som de begynder at køre, og giver den til tusindvis af brugere. Det er en elendig måde at lancere et produkt på. Der er sandsynligvis halvandet års rejse fra, at man hacker noget, til man skalerer det. Det her er erhvervssoftware – udvikling af produktionskode er ikke magi – med tusindvis af brugere. Det er ikke et opstartsfirma med græsrodsvækst, hvor skaleringen kan måles i hundredtaller. Man er nødt til at være ekstremt tålmodig og give brugerne tid til at tilpasse sig og indarbejde produktet – man er nødt til at tage dem med på sin rejse. Vi kører en del A/B-tests, hvor vi eksperimenterer med en kontrolgruppe, der bruger det gamle system, og en anden gruppe med det nye system. Man er virkelig nødt til at tage det skridt for skridt og bygge trinvist, for på hvert stadie kommer der feedback, man ikke havde forventet. Det skal ske, før man prøver at skalere det.
"Hvis man ikke gennemgår trinnene, men bare skifter til det nye system, slår det fejl hver gang. Det er ligesom, når et organ bliver afvist."
Den digitale tvilling er etableret. Hvordan har den påvirket forudsigeligheden? "Vi satte os virkelig for at finde ud af, om vi kunne forbedre gennemstrømningen. Kan vi flytte flere containere på denne terminal, hvis vi kan planlægge bedre? Før i tiden ville man planlægge på dagen inden, der ankom et fartøj. Nu kan man planlægge tre uger i forvejen og vide præcis, hvilken arbejdskraft og hvilket udstyr der er brug for."
Var der nogen uforudsigelige resultater? Holly smiler tørt …
"For en af vores Triple E-enheder var der en hypotese om, at vi kunne laste og aflæsse hurtigere, hvis vi tilføjede mere udstyr. Men det blev bevist i simulationerne i de digitale tvillinger, at vi faktisk kunne fjerne udstyr. Vi havde 12 kraner, der arbejdede side om side, og som hver havde deres egne behov i forhold til lastning og aflæsning, så vi fjernede fire og beviste, at det faktisk var hurtigere, fordi der var mindre sammenrend af udstyr."
Der er mange sømil forude for Holly, der indfører teknologien bag de digitale tvillinger i samtlige regioner. Hvad ser hun bag horisonten for den konstant voksende datasø i takt med sin fortsatte styring af Mærsks rejse mod at blive digitalt indfødt?
"Jeg mener, at de lineære forsyningskæder bliver svagere og svagere. Det gør det mere indviklet at servicere vores globale kunder. Vi har adskillige byggeklodser i moduler. Vi har 'first mile', 'middle mile' og 'last mile': hav, tolden, pakhuse, jernbaner og indenlandstransport. Vi må begynde at samle disse byggeklodser i en forsyningskæde, der ikke bare er lineær, men som har et kredsløb, hvor vi kan have dobbeltforsyning og omvendt global logistik, så vi kan opnå det, vi kalder 'zero touch-logistik'. Kunderne har behov for fleksibilitet.
"Den store drøm er at kunne eksekvere start-til-slut-forsyningskæder via et netværk af netværk, som kun kan udføres af 'hjernen'. Hjernen er en samlingsmodel, der kortlægger alle de forskellige led i forsyningskædens netværk og anvender dette i modulprodukter. Det hele handler om, at disse data og kompetencer skal gøre vores medarbejderes og kunders liv lettere."
Mærsk er på en rejse mod en fremtid som digitalt indfødt, mod at give deres folk 'superkræfter', så vores teams' driftsmæssige forudsigelser kan blive skarpere, og vi bedre kan gå klimaændringerne i møde. Som Holly bekræfter: "Før der var ESG, var vi bekymrede for udledningen. Vi ser det ikke som 'enten/eller'. Det er et 'og'. Det bliver bare taget for givet – ligesom ilt. Vi gør alt, hvad vi kan. Hos Mærsk er den påvirkning, som vi kan have på planeten og os allesammen, noget kæmpestort."
Hvis hver enkelt organisation skal gøre sit for at modarbejde klimaændringerne, har de brug for globale forsyningskæder, der i sig selv beror på dekarboniserede fragt- og logistiknetværk. I takt med at Holly og hendes team fortsætter med at lancere deres AI-baserede teknologier bag de digitale tvillinger, der leverer indblik i driften uden afbrydelser, bliver hendes kolleger som AnSo bedre i stand til at foretage de små ændringer, der giver store resultater.
Se, hvordan Meta Horizons administrerede løsninger kan skalere din organisation med virtual reality og mixed reality. Se, hvordan du kan bruge VR og MR til at skabe fremtiden for arbejde og undervisning, i vores succeshistorier. Det er nemt at komme i gang – du skal bare