Kommende teknologi – Udformning af arbejdsmetoder

David Mattin er en internationalt anerkendt ekspert i kommende teknologier, social forandring og fremsynet innovation. Han er forfatter til bogen Trend-Driven Innovation. David har sat tid af fra sit ugentlige nyhedsbrev om tendenser, teknologi og vor fælles fremtid, "New World Same Humans", for at snakke med Meta Explores.
Forstå de kommende tendenser på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedet er i forandring.
Nye digitale værktøjer og platforme, sociale og demografiske forandringer samt de omskiftelige krav til selve arbejdet er alt sammen en del af det store hele. Det kan være svært for ledere i organisationer at få det hele til at give mening – endsige reagere på passende vis.
Men midt i al denne forandring er der et anker, der kan give vores perspektiv noget struktur, så vi kan se nogle nye retninger, der giver mening.
Dette anker er os selv.
Vi mennesker er motiveret af en samling grundlæggende behov, der ikke ændrer sig over tid. Tænk på behov såsom komfort, status, produktivitet og mange flere. Når et aspekt i vores foranderlige verden – og det betyder tit en ny teknologi – indfrier et af disse behov på en ny måde, opstår der nye former for menneskelig adfærd og tankegang på nye niveauer.
Med andre ord opstår der nye tendenser.
Nedenfor er tre af disse tendenser, som er dybt relevante for fremtidens arbejde. De spænder over generativ AI og vidensstyring, de nye virtuelle simuleringer samt en søgen efter en mere oplyst og etisk erhvervsdrift.
Hver tendens står til at forvandle adfærd, tankegang og forventninger på arbejdspladsen for millioner af fagfolk. Og det er afgørende, at der i hver enkelt ligger en mulighed for, at organisationer kan udvikle nye og mere effektive måder at arbejde på, samt organisatoriske kulturer, der er mere støttende og meningsfulde.
Megatendens nr. 1: Tilblivelsens øjeblik
Der er enorm begejstring over potentialet i generativ AI lige nu.
Store sprogmodeller (LLM'er), heriblandt GPT-4 og Metas Llama 2, udviser utrolige kompetencer indenfor en lang række sproglige opgaver lige fra sammendrag af dokumenter til udformning af original poesi. I de kommende år vil disse modeller ændre den måde, hvorpå millioner af mennesker lærer, styrke forfatteres og tænkeres kreativitet og meget mere.
Denne tendens er dog fokuseret på det transformative potentiale i LLM'er, når det handler om arbejdspladsernes vidensdeling, stræben efter fortløbende læring samt de ansattes oplevelse.
Viden og produktivitet er universelle menneskelige egenskaber. Enhver respektabel fagperson vil ønske at opgradere sine færdigheder, lære hurtigere og få gjort flere ting. Arbejdspladsens AI-assistenter vil være utroligt nyttige på disse områder.
Men over længere tid og i takt med, at brugerne lærer dem bedre at kende, forventer jeg også, at de opfylder andre af vores behov. Det vil sige behov for rådgivning, venskab og sågar emotionel støtte. Disse behov er dybe og stærke, og de spiller en stor rolle for vores evne til at gøre vores bedste.
Kloge organisationer vil forstå, at AI'er aldrig kan erstatte mennesker, når det handler om at skabe en stærk intern kultur. Men de kan både forstørre og forbedre.
Megatendens nr. 2: Simuleringer af alt
Der er mange aspekter ved de fordybende virtuelle områder – et internet, som man kan træde ind i. Hvilket af dem får en gigantisk effekt på fremtidens arbejde? En ny generation af sofistikerede repræsentationer af den fysiske verden på et virtuelt område.
Disse virtuelle modeller giver fagfolk mulighed for at simulere alskens fysiske processer og miljøer. For at opbygge, teste, gentage og lege i det uendelige – uden nogen risiko for fysiske reststoffer, ødelæggelser eller skader.
Fra fabrikker til detailhandler og centre til klargøring af ordrer – de virtuelle simuleringer kommer til at ændre millioner af menneskers arbejdsliv.
Den offentlige diskurs om nye teknologier beror gerne på stemningscyklusser. Når det handler om metaverset, er der en del skepsis lige nu. Og det er rigtigt nok, at de forbrugerrettede virtuelle oplevelser, der blev snakket om i den forrige stemningscyklus, endnu ikke er modnet.
Men nyttige simuleringer – vi kan kalde dem det industrielle metavers – forandrer arbejdslivet for mange lige nu. Og de bliver en åbning. Med tendensen til at simulere alting vil mange få deres første oplevelse med fordybende virtuelle områder på jobbet. Og disse oplevelser vil gøre millioner opmærksomme på kræfterne og nytteværdien ved disse områder og fordybende datalogi.
Megatendens nr. 3: Det fælles bedste
En af de længerevarende megatendenser er en stræben efter mere etiske erhvervspraksisser. I årenes løb har denne stræben været fokuspunktet i utallige PR- og marketingkampagner. Forbrugerne og kunderne har lært at filtrere mange af disse budskaber fra.
Men nu er der en håndfuld organisationer, der har en ny tilgang. En tilgang, der beviser, at de vil gøre mere end bare at snakke om en bedre fremtid – de vil gøre noget for det.
Disse organisationers mærkesag er det fælles bedste: Det vil sige open-sourcing eller deling af værdifuld innovation og viden, som hjælper med at løse de store, fælles udfordringer.
Ingen forestiller sig en fremtid på erhvervsmarkedet, hvor virksomheder forærer de innovationer eller den viden væk, hvori deres konkurrencefordel består. Men i 2020'erne ved vi allesammen godt, at vi skal finde erhvervsformer, der er kompatible med en bæredygtig og retfærdig verden.
Enhver organisation kan spørge sig selv: Hvad har vi indenfor vores fire vægge – teknologi, viden, erfaring – der kan afhjælpe en fælles udfordring? Hvordan kan vi give andre adgang til det?
Vi ser, at flere og flere organisationer imødekommer dette spørgsmål, idet de fundmentalt bevæger sig mod driftstyper, der ikke kun skaber profit, men også gør verden til et bedre sted.
Luk op for fremtidens arbejdstendenser
Husk, at en tendens er en ny og meningsfuld bevægelse indenfor menneskelig adfærd eller tankegang. Disse tre arbejdstendenser står til at påvirke millioner af fagfolks liv.
For lederne indebærer de muligheder for at nytænke og skabe nye måder at arbejde på, bedre oplevelser for de ansatte samt forbedrede organisationskulturer. Tendenser betyder intet, hvis vi bare kender til dem; hovedsagen er, at de får os til at gøre noget.
Og hvis du vil finde flere tendenser, der står til at forandre fremtidens arbejdsmarked, kan du starte med at stille dig selv et simpelt spørgsmål. På hvilken måde står de kommende teknologier til at påvirke og finde nye metoder til at indfri de menneskelige behov, der er kernen i vores arbejdsliv, heriblandt viden, produktivitet og søgen efter meningsfuld indflydelse?
Blandingen af fysiske og virtuelle verdener er kun begyndelsen. Hvis du vil have dybere indblik i de nyeste tendenser, kan du se vores forudsigelser for fremtidens arbejde, samt hvorfor virtual reality ikke bare kommer til at overleve, men til at klare sig rigtig godt.
Kom i kontakt med Meta for Work
Se, hvordan Meta Horizons administrerede løsninger kan skalere din organisation med virtual reality og mixed reality. Se, hvordan du kan bruge VR og MR til at skabe fremtiden for arbejde og undervisning, i vores succeshistorier. Det er nemt at komme i gang – du skal bare