Afrikas højst ydende lande står til at blive en del af verdens hurtigst voksende økonomier i 2024, men der er en verden til forskel på deres startuplandskab og de skinnende bygninger i Silicon Valley. Prasenjit Sinha og Gift Lubele løser nogle af kontinentets – og måske verdens – mest presserende problemer på en mere bæredygtig måde, end vi kan forestille os.
Breev, der er medstiftet af Prasenjit, startede som en idé på en køretur, der forvandlede en BMW i3 til det elektriske køretøj i Afrika, der havde det højeste kilometertal. Med billige ladestationer til elektriske køretøjer forsøger Breev at fordoble Afrikas adgang til personlig mobilitet og samtidig halvere påvirkningen på klimaet. De har i øjeblikket 15 aktive offentlige ladestandere i Kenya og Sydafrika.
Kudoti, der er grundlagt af Gift, har digitaliseret og sporet mere end 15 millioner tons affald over hele verden fra Sydafrika til Chile. Ved at give synlighed over, hvad der sker med affald gennem realtidsdata, baner denne digitale platform vejen for brands til at være fuldt cirkulære og mere bæredygtige i en verden, der genererer over 2 milliarder tons affald hvert år – hvoraf det meste ender på lossepladsen.
Vores åbne samtaler med begge grundlæggere kastede lys over, hvordan deres startupvirksomheder styrker det underrepræsenterede flertal og skaber en værdi, der går ud over Afrikas grænser med en blanding af teknik og opfindsomhed.
Strøm til løsningen med netværksinfrastruktur
Prasenjit Sinha, 42, medstifter og Chief Product Officer hos Breev
Prasenjit Sinha har en ambitiøs plan for Breev – at placere en ladestander til elektriske køretøjer i samtlige byer i Afrika. Han er bekendt med både udfordringer og startupvirksomheder som medstifter af Be Bold og Kudoti og er tidligere udnævnt som en af de 10 førende indiske virksomhedsledere i Sydafrika.
Meta for Work Explores: Hvad er de fleste ikke klar over, er anderledes ved at have en startupvirksomhed i Afrika? Og hvilken effekt har jeres startupvirksomheder?
Prasenjit Sinha: Jeg mødtes med – og diskuterede sågar med – Pascal Finette og Peter Diamandis i Silicon Valley. Det, jeg ikke kunne forstå, var, at folk ikke kunne se ulighederne inden for økonomi, forbindelse og teknologi, når de tænker på ny teknologi. Når vi snakker om VR, AR og AI, er der mindst en milliard mennesker i verden, der ikke har noget at gøre med det.
Der er altid en enorm mængde mennesker, der ikke er forbundet pga. prisen og manglen på infrastruktur. Der mangler grundlæggende infrastruktur med veje og jernbaner, og derfor også inden for telekommunikation. Da jeg var på Singularity University i San Jose, og vi snakkede om AI, Internet of Things og globalt forbundne verdener, var jeg lidt hægtet af. Hvad snakker I om? Jeg kender folk, der bor fem kilometer herfra. Mindst 100.000 til 200.000 af dem lever fra dag til dag, og forbindelse er en af deres sidste prioriteter.
Den første og største udfordring var den digitale kløft. Sådan opstod Kudoti. Genanvendelse er et af de erhverv, der giver folk mulighed for at interagere med resten af verden og være produktiv. Men folk i sydafrikanske townships ejer ikke enheder eller metoder til at rapportere det gode stykke arbejde, de gjorde.
Kudoti skaber den udveksling af information og incitament mellem de digitalt fattige og de ansvarlige producenter. For enden af 15 millioner tons transaktioner sidder en uformel affaldsindsamler, hvis daglige indkomst er under en dollar. Incitamentet på knap 50 amerikanske cent for hvert kilo affald har øget hans eller hendes indkomst væsentligt.
Men hvad med alle dem, der ikke er forbundet og derfor ikke har kunnet dele det arbejde, de har udført inden for genbrug? Derfor samarbejder jeg også med United Wireless, som er et panafrikansk fast trådløst netværk, der hjælper med at reducere prisen på netværksinfrastruktur.
Faste trådløse netværk fjerner behovet for at lægge fiberkabler. Det skaber fiberlignende hastigheder fra luftfladen over lange afstande på op til 10-15 km hver. Ved årets udgang vil vi have dækket et rekordantal på fem millioner hjem her. Vores primære investor er MTN South Africa. Det næste netværk, hvorfra vi har modtaget 18 millioner USD – bare i sidste måned – er i Uganda, hvor internetudbredelsen kun er på 30 %. Vi vil lave et netværk i år, som har kapacitet til 300.000 bredbåndsabonnementer. Og vi kigger på Nigeria efterfølgende.
Hvilket problem vil Breev gerne løse, der er unikt for Sydafrika og kontinentet?
PS: Breev eksisterer, fordi 70 % af afrikanerne ikke er personligt mobile. Det er ikke vesten. Der findes millioner af mennesker, der ikke har kørt med bus eller overhovedet har en motorcykel til at komme fra A til B. Jeg kommer fra Indien, så jeg ved, at dette sker. Hvis du erstatter mælkemandens cykel med en motorcykel, vokser hans virksomhed drastisk. Men prisen på benzin er en hindring.
Solcellebiler og elektriske biler er ved at nærme sig prislighed i Afrika i dag, og tohjulede elektriske køretøjer er på niveau med de benzindrevne. Missionen bliver så at skabe personlig mobilitet for afrikanere. Det indebærer at oplade to- og trehjulede køretøjer og derved give brændstof til mindre virksomheder. Derfor fokuserer vi på offentlige beliggenheder. Vi fokuserer ikke bare på velhavende områder såsom Melrose Arch og Sandton City. Det har Gridcars og Jaguar gjort, for det er dér, de skal sælge biler. Vi bygger det hér til de 20 til 30 millioner voksne i Sydafrika, der ikke er personligt mobile. Forestil dig, hvad det kunne gøre for økonomien, hvis de var det. Der er ingen tvivl om, at økonomien kæmper.
MFWE: Hvilke andre større udfordringer med transport står Sydafrika overfor?
PS: Offentlig transport i Sydafrika er stadig 20 år bagud. De mennesker, der arbejder sammen med os og min familie, bor i townships og skal tage to eller tre offentlige minibusser hver dag for at komme på kontoret. Og de bor ikke mere end 10 kilometer væk. Offentlig transport er fragmenteret og ikke lige så let tilgængelig, som da jeg voksede op i Mumbai.
Kenya er længere fremme – de har 1,2 millioner boda-bodaer (motorcykeltaxaer). For mig repræsenterer det ægte offentlig transport, for en boda-boda er tilgængelig og kan køre alle steder, og de er billigere at vedligeholde. Det er en million virksomheder, der virkelig arbejder sig hele vejen op fra bunden af pyramiden. Sydafrika har kun 50.000 af de motorcykler. Kenya er bedre forberedt på en e-handelsøkonomi, end Sydafrika var. Der skal samles op – også i det sydlige Afrika. Det er en paradoksal situation.
Gift Lubele, 26, medstifter og Chief Operating Officer hos Kudoti
Som TEDx-foredragsholder, global medarbejder hos World Economic Forum samt titelindehaver af Fast Companys 20 største iværksættere under 30 er Gift Lubele kendt som den iværksætter inden for cirkulær økonomi, der 'laver affald om til penge'.
Kudoti blev udnævnt til den mest innovative virksomhed i Sydafrika i 2020, fik tildelt Nestlés pris Creating Shared Value (CSV) i 2021 og er støttet af Google for Startups Black Founders Fund Africa og Techstar i deres opstartsfase.
MFWE: Kan du beskrive, hvordan Kudoti hjælper affaldsfirmaer med at koordinere deres aktiviteter, og hvordan det gavner samtlige interessenter i værdikæden?
Gift Lubele: Typisk har en affaldsvirksomhed tre til fire stadier, som ender med en type rapportering direkte til klienter, partnere eller sponsorer.
På disse forskellige stadier har vi set, at der ikke er nogen god måde, hvorpå disse affaldsfirmaer indsamler data. Dataene bliver indsamlet manuelt via Excel-ark og papir – hvilket virker, men man får ikke mange analyser ud af et gammelt stykke papir.
Vi hjælper disse virksomheder ved at give dem en digital platform, hvor de kan vokse. Digital drift giver gode data. Man kan begynde at få flere sponsorater og støtte fra potentielle partnere, fordi man kan vise dem, hvordan ens virksomhed kører. Som virksomhedsejer har man pludselig et interaktivt, intelligent kontrolpanel, der hjælper med virksomhedsanalyse.
For eksempel bliver plastik eller PET påvirket af udsving i oliepriserne. Mange små og mellemstore virksomheder på området ved ikke helt, hvordan de skal reagere på dét. De venter og tager tingene, som de kommer. Med gode historiske data præsenteret på en visuelt tilfredsstillende måde kan man se sin indsats og justere sine priser, så driften stadig er stabil.
Vi kan se genbrugsvirksomheder som et fundament for at hjælpe brands. Mange brands har forpligtet sig til at blive cirkulære, men de ved ikke, hvordan de gør. Der findes ingen praktiske brugssituationer, der viser, at dette brand reelt er cirkulært. Vi opbygger et netværk af små og mellemstore virksomheder inden for genbrug, der fungerer som aftagere af bestemte materialer, og de bliver en del af vores initiativer, der omfatter brands.
Vi har samarbejdet med Heineken i noget tid. De sender en masse flasker – 800 millioner – ind på det sydafrikanske marked. Tidligere havde de ikke nogen god forståelse for, hvor disse flasker forsvinder hen, og hvem der håndterer dem, og endnu vigtigere, hvordan de kunne få dem tilbage i deres daglige kredsløb.
I dag er der en masse små og mellemstore virksomheder, der håndterer disse flasker, men de arbejder adskilt fra brandet. Vi har kunnet samarbejde med små og mellemstore virksomheder inden for townships, logistikudbydere og selv uformelle affaldsindsamlere. Vi har tilføjet dem på platformen, tilpasset de forskellige datapunkter, der skal bruges på hvert stadie, og vi har mulighed for at følge, hvor en Heineken-flaske er blevet indsamlet, hvem der gjorde det, og hvor den befinder sig.
Men endnu vigtigere: Vi kan bestemme, hvor flasken skal hen. Vi sender dem tilbage til Heinekens værdikære – de samme flasker, der normalt ville ryge på lossepladsen. Nu har vi ikke bare data, som Heineken kan bruge og sige: 'Så mange flasker har vi genbrugt', men de kan også sige: 'Så mange flasker har vi sendt tilbage i værdikæden'.
I sidste ende nedsætter det mængden af nyt materiale i deres produktionslinje, og vi øger den samlede mængde af genbrugt materiale, som de bruger til produktionen. Hele værdikæden involverer at samarbejde med små og mellemstore virksomheder inden for genbrug, som allerede håndterer disse flasker. Det at samarbejde med dem, digitalisere dem og hjælpe dem med at blive mere effektive i deres drift hjælper os med at opbygge et solidt fundament for andre spændende projekter, som vi samarbejder med brands om.
MFWE: Hvordan har det påvirket den uformelle økonomi?
GL: Førhen blev uformelle affaldsindsamlere ikke anerkendt. De blev anset som vildmænd. Selv regeringen anerkendte dem ikke, før nylige undersøgelser viste, at uformelle affaldsindsamlere er ansvarlige for 80 til 90 procent af alt husholdningsemballage, og at de sparede regeringen for op til 850 millioner rand hvert år i potentielle deponeringsomkostninger.
Den største organisation, der repræsenterer uformelle affaldsindsamlere i Sydafrika, har en database på 3-4.000 personer. Vi har givet dem indblik i, hvem der fra et indsamlingsperspektiv gør en god indsats i fire provinser i Sydafrika. Ved at dokumentere, at disse personer er vigtige, har vi fået en betydelig mængde investeringer fra regeringen i Cape Town til disse små og mellemstore virksomheder.
MFWE: Du er selv vokset op i et township. Hvilke andre udfordringer står lokalsamfundene overfor, og hvordan har du givet tilbage?
GL: Folk i Sydafrika flytter fra meget landlige områder til townships og dernæst mindre byer. Hvis det går godt, flytter man til en stor by. Mange når ikke engang til en mindre by – de sidder bare fast i townships hele livet. Det er her, du finder det overvejende flertal af sydafrikanere, der er flyttet fra landområderne for at finde muligheder for ansættelse, som ikke findes. Der er yderst få, som bryder ud af det.
Hvordan er det at bo i et township?
GL: Tembisa er et af de største townships i Sydafrika. Det er ikke det bedste miljø – i hvert fald ikke der, hvor jeg boede. Det meste af tiden var jeg sammen med min mor på et meget lille værelse. Det var et rum, som vi havde delt med et gardin. Det hele var derinde. Badeværelse. Seng. Køkken. Det var ekstremt kompakt.
Det, jeg beskriver, er meget typisk i townships. Det er et enkelt, lejet værelse i en persons baghave, og man laver alting derinde. Sådan var det for mig. Det er et barsk miljø, for der er andre sociale udfordringer i Tembisa, såsom kriminalitet, der er blevet mere voldelig, fordi Sydafrika i øjeblikket har en af verdens højeste arbejdsløshedsprocenter.
Der kom en bølge af nye pionerbrugere i townships, der installerede solenergi, men folk begyndte at stjæle solpaneler. I nogle tilfælde afleder folk elektricitet, og det er meget, meget farligt. Der ligger ledninger på jorden, hvor du arbejder, og der er børn, som leger der. Og så er der en masse gas, der bliver brugt til madlavning. Hvis det ikke bliver overvåget, fører det til, at der går brand i skure.
Vi har et projekt sammen med Cape Towns bystyre, og vi har folk i syv townships her. Det er det samme mønster – kriminalitet, arbejdsløshed og manglende elektricitet, vand og infrastruktur. Hver gang jeg møder nogen fra et township, har jeg stærk sympati for vedkommende, fordi jeg ved, hvor svært det er at bryde ud af. Når man har gjort det, er man nærmest forpligtet til at hjælpe, hvor end man kan.
Fortæl om, hvad du gør. Fortæl om de udfordringer, du har haft. Fortæl om, hvordan du overvandt dem.
En del af udfordringen ved at bo i townships er manglen på personer, der kan være mentorer eller forbilleder. Man er nødt til at bevæge sig uden for et township og finde dem på andre steder. Og der er ingen garanti for, at det sker. Jeg tror, flere mennesker har behov for at se, at det er muligt at komme op fra dyndet og gøre noget meningsfuldt med deres liv.
Brobygningen over lighedskløften på den ene side af verden mindsker vores kollektive CO2-aftryk
Ved at introducere billigere, renere brændstofalternativer i afrikanske lokalsamfund skaber Breev muligheder for millioner af fattige. "Overkommelig personlig mobilitet betyder, at folk kan komme trygt fra deres hjem til jobbet på halvdelen af den tid, det tager dem i dag," siger Prasenjit. "De får tid til at studere, gøre universitetet færdigt og betale deres boliglån af hurtigere." Og Breev fremskynder denne påvirkning ved at dele principper, vejledninger og strategier med andre startupvirksomheder inden for elektriske køretøjer i udviklingslande.
Kudoti har øget effektiviteten blandt små og mellemstore virksomheder inden for affaldshåndtering. Og hvad vigtigere er: Interessenter i produktionen kan bruge deres platform til at spore deres interne eller eksterne værdikæde og omstøde deres forsyningskæde derefter. Med verificerede data om bæredygtighed kan brands dernæst rapportere til deres investorer, partnere og klienter.
Gift mener, at der kan gøres meget mere. "Vi snakker med mange større brands, der har mål om bæredygtighed og cirkularitet, men det går meget langsomt med at omsætte disse mål til handling. Brands skal stadig tænke over, hvordan de gør deres mål praktiske," siger han.
Breev og Kudoti er ambitiøse udbrydere, der bruger hverdagens læring til at skabe fremtidens arbejde. Hvis du vil se et andet eksempel, kan du tjekke vores møde med Dr. Wong Man Ho og finde ud af, hvordan hun og hendes kolleger nedbryder sprogbarrierer gennem AI.
