Seks opfindelser, der former fremtidens arbejde

Mixed reality. Kunstig intelligens. Smartbriller. Store sprogmodeller. Automatisering. 5G. Tingenes internet.

Alle disse opfindelser har potentialet til at revolutionere den måde, vi lever på. Men hvad med den måde, vi arbejder på? Hvordan forvandler mixed reality læring og samarbejde? Hvordan kommer AI til at påvirke jobs? Hvordan udvikler hardware sig, så det bliver lettere at gå til? Og hvad sker der, når arbejdspladsen forbindes via millioner af sensorer? Lad os finde ud af det.

Mixed reality

"Mixed reality" er et begreb, der både omfatter fuldt ud fordybende virtuelle oplevelser (dvs. VR) og blandede oplevelser, hvor digitale genstande bliver tilføjet ("augmented") i vores fysiske omgivelser (derfor kaldes det sommetider augmented reality eller AR). Se sådan på det, at VR + AR = mixed reality. Extended reality eller XR er det begreb, der sommetider bruges til at tale om det hele. Det er de vigtigste fakta. Men hvorfor er vi så begejstrede over dette innovationsområde?

Lige siden de første computere – eller i hvert fald siden opfindelsen af den grafiske brugergrænseflade – har vi skelnet mellem den "virkelige" og den "digitale" verden, som om en af disse ting har mere værdi end den anden.

Hos Meta mener vi ikke, at der er et hierarki mellem den virkelige verden og den digitale. Faktisk ser vi ikke engang skellet længere. For det, der definerer vores verden i dag, er evnen til at bevæge sig mellem de to uden besvær.

Dette gælder især på arbejdet. I 2025 vil hele 73 % af arbejdsstyrken være generation Y eller yngre. Disse medarbejdere vil aldrig have oplevet en arbejdsplads uden bærbare computere, mobilenheder, skyteknologi, videokonferencer og internet. De har tilbragt hele karrieren med én fod i den digitale verden og én i den fysiske. De går fra personlige møder til e-mail til videoopkald uden at tænke over, hvilken "tilstand" eller "verden" de befinder sig i. Ligesom en fisk, der bliver spurgt om, hvad den synes om vandet, og svarer: "Hvilket vand?"

Mixed reality fjerner den sidste grænse mellem disse verdener fuldstændig. Indtil nu har den digitale verden været noget, vi kun kan berøre på en skærm. Vi har bogstaveligt talt holdt den ud i armslængde.

Sådan er det ikke længere. Med mixed reality fjerner vi skærmen, så den digitale verden samt alt og alle, der befinder sig i den, føles lige så nærværende, tilgængelige og til stede som den fysiske. Det er ikke længere et spørgsmål om det ene eller det andet. Når vi blander de digitale oplevelser med vores fysiske omgivelser, kan vi få det bedste fra begge verdener – lige for øjnene af os.

Hvad betyder det for vores arbejde?

Fuldt ud fordybende oplevelser har allerede skabt massiv værdi for virksomheder – fra byggeselskaber, der bruger digitale tvillinger til at finde designfejl, til videnskabsfolk, der øver sig ved virtuelle samlebånd.

Ikke blot vil en ny generation af mixed reality-headsets såsom Meta Quest 3 gøre disse oplevelser mere tilgængelige ved at slække adgangsniveauet og give os en hurtigere vej mod ROI. De vil også give os en helt ny måde at arbejde på.

For eksempel er en af fordelene ved at arbejde i mixed reality sammenlignet med at være fuldt ud fordybet VR, at man i endnu højere grad bevarer forbindelsen til verden omkring sig. Faktisk kan Meta Quest 3 reelt forstå verden omkring dig, når du bruger AI – du behøver ikke tegne en kunstig sikkerhedsbarriere, der forhindrer, at du støder ind i ting. Du skal blot tage headsettet på og bevæge dig rundt i dit område – også selvom det er overfyldt eller travlt.

Dette giver mulighed for udbredt brug af mixed reality på fabriksanlæg, i varehuse, på hospitaler og i bestillingscentre. De eneste headsets, der hidtil har været beregnet til disse miljøer, har indebåret ledningstilsluttede batteripakker eller controllere. Trådløse enheder gør ting som fjernassistance, arbejdssupport og datavisualisering mere tilgængelige end nogensinde.

I perioden juni 2022 til marts 2023 blev de globale søgninger efter "AI" næsten firedoblet fra 7,9 millioner til 30,4 millioner. Dette siger noget om, hvor aktuelt emnet har været.

Meta har været en pioner inden for kunstig intelligens i over et årti og frigivet over 1000 modeller, biblioteker og datasæt til forskere. Enkelte har tvivlet på, hvorvidt Meta reelt er mere interesseret i AI end i mixed reality. Men sandheden er, at de går hånd i hånd.

Vi mener, at der vil komme mange forskellige typer AI, der kan hjælpe os med forskellige ting. Og nogle af de mest interessante ting kommer til at ske i de virtuelle verdener.

Tænk på det som et spektrum. I den ene ende har vi simpel, 2D-baseret brug af AI såsom nye kreative værktøjer på din telefon, så du kan lave klistermærker eller generere billeder ud fra tekst. Du kan allerede gøre disse ting i dag – i hvert fald i USA – med Metas Emu.

Midt på spektret har vi eksempelvis Meta AI, der er en ny generation af chatbots, som du kan bruge hvor som helst og når som helst til at få anbefalinger til, hvor du kan spise, gå på vandretur eller shopping, fortælle en vits eller afgøre en debat med oplysninger, den finder på nettet.

I spektrets modsatte ende har vi til sidst vores vision for fremtiden inden for AI og mixed reality. I dag har en AI ikke ret meget personlighed. Hvorfor skulle den også have det, når den blot er et par linjer tekst på en skærm? Men hvad nu, hvis den var mere end bare det? Hvad, hvis den var en fuldt ud inkarneret avatar, som du kunne interagere med i virtuelle verdener? Hvordan ville den se ud? Hvordan ville den lyde? Hvordan ville den være?

Hvis du gætter på Tom Brady, Naomi Osaka eller Snoop Dogg, vinder du præmien.

Vi har lavet et helt team bestående af AI-assistenter, der er pakket med oplysninger om de ting, som er vigtige for dig (og for dem), såsom sport, mad, fitness og rejser. Derefter bad vi nogle af verdens mest ikoniske berømtheder om hjælp til at give dem liv. Så du får Tom Brady som sportsdebattøren Bru, Naomi Osaka som den anime-fanatiske cosplay-ekspert samt Snoop Dogg som den historiefortællende dungeon master.

I dag kan du interagere med disse AI'er på Instagram, WhatsApp og Facebook Messenger i USA. Men du vil snart kunne hænge ud med dem som 3D-avatarer i Horizon Worlds. Det er lige dér, hvor AI træder gennem skærmen og ind i din verden.

Hvad betyder det for vores arbejde?

Det kræver ikke megen fantasi at kunne se, hvordan eksperter som 3D-avatarer kan gøre mennesker mere produktive og effektive på jobbet.

En af Metas nye AI'er, Lily, er faktisk en skriveekspert, der kan give tips og rådgivning om ting såsom grammatik, stavning og formuleringer. Den er som en superklog version af de AI-prompter, som du får, når du bruger software til samarbejde i skyen.

Men i stedet for at se prompter og forslag på en skærm skal du forestille dig at sidde ved siden af Lily på et virtuelt kontor, når du arbejder på dine nye præsentation eller rapport. Måske kan du henvende dig til hende og spørge: "Hvordan kan jeg gøre denne del mere tydelig?" Eller: "Hvad overser jeg her?" Måske siger hun: "Har du overvejet at bruge denne del dér?"

Forestil dig nu dette scenarie ved enhver type færdighed, du kan forestille dig. For Meta bygger også et AI-studio, så udviklere kan bruge vores teknologi til at skabe deres egne assistenter. Dette virtuelle kontor kan du sidde på ved siden af en strategiekspert, en videnskabsmand eller en advokat. Du kan befinde dig på et fabriksanlæg og arbejde på en maskine ved siden af en 3D-avatar af den ingeniør, der har designet og bygget maskinen.

Disse AI'ers indvirkning på vores måde at arbejde på bliver lige så gennemgribende som indvirkningen fra internettet. For 30 år siden virkede det som ren science fiction at have adgang til alverdens oplysninger via en computerskærm. Snart vil vi kunne gøre det samme blot ved at henvende os til den AI, der sidder ved siden af os, og stille den et spørgsmål. Og hvem ved – måske behøver vi ikke engang at spørge.

Når du forener mixed reality og AI, er resultaterne fortryllende. Men hvis du spørger nogen i branchen om, hvad det vil kræve at gøre teknologien komplet mainstream, vil de sige det samme: Det handler om formen.

Hvis vi virkelig skal udnytte styrken i mixed reality og gøre den tilgængelig for millioner eller sågar milliarder af mennesker, må vi gå fra et headset til noget, der er lettere, nemmere og pænere. Vi skal bruge briller. Masser af briller.

En opfindelse, som Meta er virkelig spændt på, er således det fremskridt inden for augmented reality-teknologi, der kan ses i de nye smartbriller fra Ray-Ban | Meta.

Man kan godt sige, at smartbriller har en lidt blakket historie. Idéen har fandtes længe, men teknologien har kun lige indhentet ambitionen. Sagt på en mindre kreativ måde har Metas smartbriller en utrolig funktionalitet og ser godt ud.

De optager billeder og livestreamer i 4K. De har nedadvendte højttalere, så du kan lytte til musik. De deler dine billeder direkte på Facebook og Instagram. Og de er det første produkt, der har indbygget Meta AI fra starten (i hvert fald i USA). Dette bringer os et trin tættere på historiske gennembrud såsom universelle lynoversættelser eller at kunne se en ting og med det samme vide, hvad det er – bare ved at spørge.

Når vi kan kombinere styrken fra AI med mixed realitys anvendelighed og smartbrillernes enkelthed, kan vi for alvor starte den næste generation af arbejde.

For allerede i dag er der virksomheder, der bruger mixed reality og augmented reality til eksempelvis undervisning med tunge maskiner på fabrikker, til fjernvedligeholdelse af svært fremkommelige industristeder såsom vindmølleparker eller sågar til at forhindre spredning af skovbrande ved at analysere 3D-data på virtuelle driftscentre.

Alle disse brugstyper samt tusindvis af andre bliver simplere og nemmere tilgængelige i takt med, at teknologien bliver mindre, lettere og hurtigere. Og det er ikke kun udendørs arbejde eller arbejde udført af frontpersonale. Man kan nemt forestille sig at tage et par briller på i kontorlandskabet, så man kan have en mere fordybende og naturlig samtale med et hologram af sin kollega, der arbejder hjemmefra, eller at man arbejder med flere virtuelle skærme i stedet for sin lille bærbare computer.

Med smartbriller vil vi kunne få kontakt med kolleger verden over på en måde, der i sandhed er spontan, og som også giver os øjeblikkelig adgang til oplysninger eller specialiseret ekspertise, lige når vi har brug for det.

Store sprogmodeller

Vi ved allesammen godt, at store sprogmodeller (LLM) har været genstand for en del opmærksomhed i de sidste par år. Der er noget af det – fra snakken om AI-dommedag til spådomme om forestående superintelligens – der tyder på en teknologifeber. Men kigger man bag overskrifterne, er det ikke så underligt, at LLM'er bliver taget alvorligt af så mange fagfolk.

LLM'er er bygget af transformermodeller, som er en særlig slags neuralt netværk, der selv kan lære om de underliggende mønstre i sekvensdata. Når transformermodeller bliver trænet med store mængder tekst, lærer de om de dybe statistiske forhold mellem ord, som de normalt bruges i sætninger. Resultatet er en AI med utrolige lingvistiske kompetencer. For eksempel kan den forstå naturlige sproginputs og som svar generere tekst, der er relevant, detaljeret og tilsyneladende meningsfuld.

Dette gør LLM'er såsom GPT-4 eller Metas Llama 2 til et nærmest unikt, fleksibelt vidensværktøj. Et værktøj, der har adgang til gigantiske informationslagre og kan generere alle former for naturligt klingende tekstsvar.

Kladder til e-mails, præsentationer og rapporter er klare former for arbejdsbrug. Men nu er der mange fagfolk, der opbygger praksisser til forskning og fortløbende læring ud fra disse værktøjer.

Hvad betyder det for vores arbejde?

Større organisationer har udfordringer, når det handler om læring og vidensadministration. Information bliver typisk opbevaret på en lang række steder – fra dokumenter over slides til regneark og meget mere. Selv erfarne medarbejdere kan bruge timevis, dagevis og sågar ugevis på at lede efter ét flygtigt stykke statistik, indblik eller dokument.

Nu er der organisationer, der udvikler LLM'er som en banebrydende ny tilgang til disse udfordringer. I august lancerede konsulentgruppen McKinsey Lilli, som er en LLM, der er finjusteret inden for beskyttet indhold, der spænder over 100.000 dokumenter. Dens formål er at være en ny måde, hvorpå McKinseys ansatte kan få adgang til det enorme lager af branchespecifik viden, data med mere, som gruppen har indsamlet i løbet af årtier.

"Med Lilli kan McKinseys konsulenter bruge teknologi til at udnytte vores samlede mængde viden og aktiver… Dette er den første ud af mange brugstyper, der hjælper os med at forvandle vores firma," siger Jacky Wright, der er teknologi- og platformschef hos McKinsey.

Samarbejdspartner Adi Pradhan bruger imidlertid Lilli som et læringsværktøj: "Jeg bruger Lilli til at undervise mig selv i nye emner og finde sammenhængene mellem forskellige områder i mine projekter," afslører han. "Det sparer op til 20 % af min forberedelsestid til møder. Men endnu vigtigere: Det forbedrer kvaliteten af min ekspertise og mine bidrag."

Fremtiden tilhører de organisationer – og personer – der på bedst mulig vis kan kombinere deres egen intelligens og kreativitet med AI, så de kan lære mere, se længere frem og skabe bedre resultater.

Forestil dig en kontorassistent, vejleder og underviser, der er klar til at hjælpe 24/7. Det er en revolution af den måde, viden bliver omdelt og absorberet på. Snart vil mange medarbejdere forvente at have adgang til denne type AI-baserede samtaleenheder. Formålet med disse ledsagere er, at de skal være læringsværktøjer til de ansatte – og de kommer til at spille en afgørende rolle i at ansætte og undervise nye medarbejdere.

LLM, og maskinintelligens i bredere forstand, kommer med garanti til at indebære nogle forvandlinger. Og vi er kun ved rejsens begyndelse. Der er stadig utroligt meget, der skal gøres og læres.

Automatisering og robotteknologi

For mange mennesker lyder "automatisering" og "robotter" som lange samlebåndslinjer. I virkeligheden har teknologierne en rolle at spille i en lang række andre brancher end industrifremstilling.

Automatisering kan hjælpe med næsten enhver repetitiv opgave, og med skybaserede platforme har selv mindre virksomheder adgang til sofistikerede automatiseringsværktøjer. Fra sikkerhedskopiering af data til sporing af en række jobansøgere kan automatisering hjælpe virksomheder med at spare tid og penge.

Robotarme er ikke længere forbeholdt fremstillingsanlæg, men bruges også til at udføre kirurgi, hente pakker og meget mere. Deres påvirkning kan også mærkes i hjemmet, hvor eksperter mener, at de vil overtage næsten 40 % af alt husarbejdet inden 2033.

Selvom der er frygt for nedlæggelse af arbejdspladser, fortæller historien os, at frygten for, at maskinerne overtager, er ubegrundet. De samme bekymringer fandtes under den industrielle revolution, men arbejdsmarkedet har det med at tilpasse sig teknologiske fremskridt. World Economic Forum anslår, at i 2025 vil 85 millioner jobs være erstattet – men der vil være skabt 97 millioner nye.

Snarere end at ødelægge eller skabe jobs forvandler innovationerne på arbejdspladsen de eksisterende roller. Man kunne forestille sig planlægning af opslag på sociale medier for kommunikationsteams eller understøttelse af et exoskelet til at løfte tunge ting for medarbejdere i distributionscentre.

Hvad betyder det for vores arbejde?

Behovet for større effektivitet uden at gå på kompromis med kvalitet vil føre til større afhængighed af automatisering. Dette kommer til at give store besparelser. Gartner forudsiger en besparelse på 80 milliarder USD udelukkende på arbejdskraft hos kontaktcentre inden 2026.

Selvom større effektivitet er en god ting, vil det uundgåeligt kræve en ombalancering af arbejdsrollerne.

Der er også stigende bekymringer om brugen af data, der indsamles via nye jobteknologier. I lande verden over ser regulatorer på AI og overvejer grundlaget for brugen heraf. Der er for eksempel en lov om brug af AI i Europa, som er ved at blive færdiggjort, og USA udsteder et udkast til rettigheder for AI – en række grundregler for brug af AI.

5G

5G er, som navnet antyder, den femte generation af trådløs mobilteknologi. Ikke blot byder den på fjernadgang til internettet med hurtigere overførsels- og downloadhastigheder, men på mere konsistente netværksforbindelser med forbedret kapacitet. Ved udgangen af 2024 spås teknologien at dække mere end 40 % af verdens befolkning.

Du ejer muligvis en mobiltelefon med 5G-forbindelse. Men det er meget mere end en måde at scrolle gennem sociale medier med reduceret indlæsningstid på. Ved at gøre internettet tilgængeligt står 5G bag oprettelser af gigantiske mængder data. Data, der side om side med AI, automatisering og robotter hjælper os med at træffe bedre beslutninger, reagere på forandringer i realtid og lancere de nyeste idéer inden for teknologi i stor skala.

Hvad betyder det for vores arbejde?

Overgangen til trådløse 5G-netværk har potentialet til at revolutionere hele brancher – fra industrifremstilling og transport til sundhed og detailhandel. 5G giver superhurtige forbindelser og integration af teknologier såsom AR og VR.

Intelligente fabrikker kommer til at strømline processer, og varetransport kommer til at udvikle sig med automatiserede køretøjer. Inden for sundhed vil læger, der ikke kan rejse langt væk, udføre flere virtuelle undersøgelser og diagnoser. Der er også håb om, at 5G vil hjælpe med at udligne forskellen mellem højt og lavt betalte arbejdere i takt med, at det bliver lanceret.

Tingenes internet

Tingenes internet (IoT) refererer til de milliarder af enheder, der er forbundet med internettet og indsamler data over et trådløst netværk uden menneskelig indgriben. Tænk på intelligente højttalere i køkkener eller videodørklokker, der er forbundet med hjemmets telefoner.

Dette er muligt, fordi vi klemmer sensorer, processorer og data ind på den mindst mulige plads. Læg dertil en trådløs internetforbindelse, og dagligdags husholdningsapparater bliver "intelligente".

I dag overvåger klimakontrolsystemer temperaturniveauer for at beslutte, hvornår varmen skal slås til. Du kan få gardinerne trukket fra, så det passer med din morgenrutine. Det kan måske overraske, at 15 milliarder genstande var forbundet med tingenes internet i 2023, og at dette tal næsten kan blive fordoblet til 29 milliarder inden 2030. Intelligente enheder kommer uden tvivl til at overtage nye og endnu mere interessante apparater i den nærmeste fremtid, og virksomheder vil nærmest garanteret føre an i udviklingen.

Hvad betyder det for vores arbejde?

På arbejdspladsen hjælper 5G med at optimere processerne – såsom automatiske at bestille printerblæk, når printeren er ved at løbe tør, eller at slukke for lys og klimaanlæg i tomme lokaler. De kommende IoT-teknologier vil gøre vores arbejdspladser mere intelligente, automatisere indstempling og bruge bevægelsessensorer til at finde overfyldte pladser. De arbejdsbesparende processer kommer til at frigøre mere tid til at tænke kreativt og fokusere på mere komplekse opgaver.

Det forudses, at tingenes internet kommer til at gavne en lang række brancher. Uanset om det handler om at overvåge lagerbeholdning og besøgende i en detailhandel eller måle temperaturer og luftfugtighed på produktionsanlæg, vil netværksenhederne give data i realtid, så mennesker kan træffe bedre og hurtigere beslutninger. Ved at bruge AI til at analysere data kan virksomheder opnå og analysere indblik, der førhen krævede mere tid og flere kræfter.