Temperaturerne på havoverfladen sætter rekorder – på den dårlige måde. Skovbrande fører til omfattende splittelser og tragedier verden over, og Europa har netop oplevet en hedebølge opkaldt efter en trehovedet hund fra helvede. Verdens regeringer bekræfter igen deres forpligtelse til at opnå net zero. Men de kan ikke blive enige om, hvordan vi bør beskytte regnskovene, og de annoncerer nye olieboringer.
På trods af alle de organisationer, der kæmper seriøst med at nå deres ESG-forpligtelser (Environmental, Social and Governance), er der stadig brodne kar i overskrifterne. Kunder er i bedste fald forvirrede over blandede signaler om virksomhedernes sociale ansvar, og i værste fald er de vrede over en flom af løfter efter ulykker om, at "vi tager ved lære". Man kunne ikke fortænke dem i at rulle med øjnene, hvis de fik at vide, at et af de bedste nye værktøjer til at påvirke klimaændringerne kommer fra den finansielle teknologisektor.
Her kommer Mathias Wikström ind i billedet. Han er CEO for og medstifter af det svenske "impact"-teknologifirma Doconomy, som er globalt førende indenfor at gøre hver eneste transaktion relevant i kampen for at reducere klimaændringer.
"Når du ser på, hvad du investerer i, har du så en negativ påvirkning, eller starter du dagen med overskud?", spørger han. "Har dine penge været på natarbejde med at støtte bæredygtige initiativer eller virksomheder? Det er ikke alle, der vågner om morgenen og tænker over deres CO2-aftryk. Så vi må udbyde nogle værktøjer, der giver folk mulighed, lyst og ressourcer til at forstå deres CO2-aftryk og gøre noget ved det på en troværdig måde, der kan måles".
Hvordan støtter Doconomy så deres kunders indsats for at opfylde deres forpligtelser til net zero? Ikke så hurtigt! Mathias' kombination af lidenskab og præcision skinner igennem, da han illustrerer kompleksiteten i det problem, har har svoret at løse.
"Der er ikke mange, der ved, at man faktisk kan udligne en del (ikke alle) af sine udledninger og stadig påstå, at man er net zero", forklarer han. "Net zero er et spørgsmål om definition. Jeg er ikke bekymret om net zero som sådan, men om de mange forskellige påstande, reguleringer og koalitioner. Det er meget svært at følge med i udviklingen og forstå, hvad der er håndgribeligt, hvad der er virkeligt, og hvad der er relevant sammenlignet med, hvad der er greenwashing, hvad der bare er at skjule noget, og hvad der er løgn".
Siden 2018 har Doconomy udviklet værktøjer, der udnytter deres "Ålandsindeks" ved at forsyne kunderne med påvirkningsniveauer for CO2e (ækvivalenter til kuldioxid) og H₂O (ferskvandsforbrug) baseret på økonomiske transaktioner på detaljeret niveau.
"Vi forstod meget tidligt, at vi måtte gøre det fuldt ud automatisk – det skulle være simpelt og knyttet til noget, der allerede var på plads", siger Mathias. "Vi kiggede på folks transaktioner, ikke? Vi tog alle betalingskortene og gjorde dem til "vejledninger i forandring" ved at tildele transaktionsdataene en karakter pr. udført transaktion".
For at kunne hjælpe deres kunder med at forstå deres egne data arbejder Doconomy sammen med eksempelvis S&P Global Trucost om at fodre Ålandsindeksets indekseringsmålinger. "Det er vigtigt at levere de bedst tilgængelige data", mener Mathias. "Vi anvender data i investorklasse, der kan bruges til beslutningstagning på multimilliondollarniveau eller som behændige data på brugsniveau".
Hvordan virker processen så? "Der er et element af software-som-tjeneste, hvor vi forsyner bankerne med et API [Application Programming Interface]", forklarer Mathias. "Vi modtager anonymiserede oplysninger om de brugte beløb og kategorikoderne, og vores værktøj svarer med de tilsvarende CO2-udledninger for denne type forbrug i denne kategori som en numerisk værdi. Hensyntagen til privatliv og integritet respekteres til det yderste, så kundernes oplysninger forlader aldrig banken".
Doconomys indflydelse stopper ikke med indekseringen. De stiller også værktøjer og data til rådighed, som understøtter CO2-budgettering, sammenligninger med 2030-målene, konkurrencedygtig områdesammenligning samt et program med forslag til forbedringer, der er udviklet i partnerskab med WWF (World Wildlife Fund – ikke wrestlerne).
Doconomys transaktionseffektberegner bruger Ålandsindekset til at identificere hver enkelt transaktion og give den en karakter for CO2-påvirkning. Denne beregningsmetode går fra makroanalyse, såsom en sælgerkategori for hver transaktion, til den mikropræcision, der ligger i at identificere produktkoder overfor brands. Således kan Doconomy levere præcise CO2-aftryk til sine kunder for individuelt forbrug på virksomhedernes kort samt samlede karakterer for hele organisationer.
Transaktionseffektberegneren er nu blevet indført i næsten 100 banker verden over. "Vi er meget glade for at se den i banker, der har over 700 millioner enheder i deres økosystem", siger Mathias. Ved at analysere og vurdere virksomheders produkter hjælper Doconomy kunderne med at se troværdige data om deres CO2-aftryk – også ved at muliggøre mere velbegrundede købsaktiviteter og meningsfulde handlinger, der reducerer klimaændringer.
"Lige pludselig kan vi sammenligne sælgere. Dette får en betydning, fordi kunderne kan begynde at vælge med tegnebogen, og folk vil sandsynligvis foretrække de udbydere, der har de laveste udledninger".
Mathias er nok lidenskabelig, men han er også pragmatisk, og han erkender, at udfordringerne ved at reducere klimaændringer ikke kun hviler på erhvervslivets skuldre. Især ikke i en tid, hvor forsyningskæderne bliver mere komplekse.
"Vi har forpligtet os til at reducere vores udledninger i hele værdikæden med 50 % i 2030 og at nå til net zero i 2040. Vi er nødt til at praktisere, hvad vi prædiker, på den mest håndgribelige vis. Vi ville aldrig bede nogen om at gøre noget, som vi ikke selv gør". Som Mathias så kækt understreger: "Halvhjertethed har ingen effekt overhovedet.
"Vi arbejder med nogle forskellige ting – ressourcer indenfor bæredygtig energi, menuvalg og alternative transportmidler", fortsætter han. "Turene til og fra arbejde er også med i virksomhedernes CO2-aftryk, fordi det er nødvendigt for, at de ansatte kan møde op. Derfor vil vi fortsat arbejde i et hybridlandskab".
Når man ser på Doconomy-teamets karakterer, ligger Mathias' personlige udligning lavere end de andres, men på 14 % er den stadig betydelig. Tøvende må han omtale sin egen karakter på mere pragmatisk vis, da han leverer Doconomys budskab.
"Hvis jeg kan få 10.000 mennesker til at reducere deres aftryk, hver gang jeg rejser, synes jeg, det er mit eget fodaftryk værd at gøre det. Vores mission er at sikre livet på planeten i fremtiden. At gøre bæredygtighed til en livsstil. At aktivere de mange og oplyse dem om årsag og effekt, så de kan træffe bedre, mere bevidste beslutninger og stille mere rimelige krav som borgere, forbrugere og beslutningstagere".
Doconomys projekt foregår ikke kun oppefra og ned, men også nedefra og op. Firmaet har stillet sin 2030-effektberegner gratis til rådighed for små og mellemstore virksomheder samt leverandører, så disse virksomheder kan vurdere deres egne produkters CO2-aftryk, uanset hvor store deres organisationer er.
"Det giver mere lige vilkår, og det demokratiserer adgangen til ansvarlighedsdata, så alle kommercielle relationer får noget gennemskuelighed", forklarer Mathias. "Vi går nedefra og op ved at se på alle de globale beregninger, identificere CO2-aftrykket i deres produkter og tilmed i deres planlægning inden produktionen, så de kan træffe mere bevidste beslutninger om materialer, transport og indpakning".
Men hvorfor forære den gratis væk? "Det er godt, at der er et værktøj som dette på markedet, for mindre virksomheder har måske kun 40 eller 50 produkter. Hvis de skulle hyre konsulenter til at beregne deres CO2-aftryk, ville det vælte deres P&O fuldstændig. De har brug for al den hjælp, de kan få. Det kan godt være, at vi betaler prisen for at komme i mål, men prisen ved at miste planeten er højere".
Du kan tage skoene af, når du kommer indenfor, men dit CO2-fodaftryk bliver siddende. Doconomys indsats for at frigive data om klimapåvirkning er ikke begrænset til virksomheder og forsyningskæder. De interagerer også med forbrugere og forsyner dem med lignende ressourcer, så de kan vurdere deres egne personlige CO2-aftryk. I den sammenhæng har Doconomy samarbejdet med UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) om at udvikle livsstilseffektberegneren, der også er gratis tilgængelig.
"UNFCCC er et af de mest troværdige referencepunkter på vores område", siger Mathias. "Vi byggede livsstilseffektberegneren, så vi kunne udsende den i samtlige lande i verden. Den bliver lige nu brugt i 120 lande til at give alle mulighed for at få indblik i deres CO2-aftryk med selvvurderende beregninger baseret på ens aktivitet. Hvordan man bor, hvor mange værelser, hvor mange børn, hvilken type bil – hvis man har en. Der er en hel del profilindstillinger".
"Vi bygger infrastrukturen for en klimaindsatsøkonomi", siger Mathias. "Jeg tænker, at det handler om, at hovedkatalysatoren gerne skal være gennemskuelighed, og at dette omdanner relationer på en helt ny måde og desuden giver brands og forbrugere mulighed for at dele ansvaret".
Effektberegneren er et værktøj til selvvurdering, der består af en kort quiz med rullemenuer og formularfelter. "Det er alt sammen noget komplekst materiale, men vi vil gerne gøre brugeroplevelsen enkel, for bæredygtighed behøver ikke at ligne lort", griner Mathias. "Og det skal kunne opnås med det samme og være brugervenligt på højt niveau".
For Mathias handler effektberegneren om at skabe fremdrift. "Jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Vi kan allesammen begynde at hjælpe hinanden som et fællesskab. Det er ikke alle, der begynder at gøre noget. Men hvis alle gør noget, kommer vi til et meget bedre sted end der, hvor vi befinder os i dag. Det er en voldsom opgave at skulle reducere sine udledninger med 95 %, men hvis alle kan reducere deres udledninger med 15-20 %, er det en begyndelse".
Livsstilseffektberegnerens omfang står til at stige drastisk. Indoptagelsen breder sig fra frivilligt til institutionelt niveau. Der er nu skolesystemer, der viser interesse i at indoptage Doconomys beregnere som et led i deres indsats for at opforstre en ny generation af klimabevidste forbrugere.
"Vi har fået delvis finansiering fra Tokyos hovedstadsregering, så vi kan etablere os i Japan", siger Mathias. "Der er noget interesse derovre fra Tokyos præfektur om at bruge dem på deres gymnasier, så alle de nye studenter kan kende deres CO2-påvirkning".
Doconomy bidrager nu til klimabevidst beslutningstagning i hele handelskæden fra selskab til forbruger. Ved at udruste alle parter med gennemskuelige data om CO2-aftryk kan Doconomys løsninger skære gennem den smog, der omgiver net zero.
"Hvis du vil vide, hvad en virksomhed foretager sig, skal du ikke lytte til, hvad de siger, men se, hvor deres penge går hen. Hvis du følger pengene, kan du se igennem al greenwashing, og du kommer meget tæt på virksomhedens integritet".
Mathias er måske nok realist, men selv realister har grænser. "Når man ser på den massive profit, som fossilbrændstof- og olieselskaber lige nu tjener, mens de sideløbende nedprioriterer og opgiver deres indsats indenfor bæredygtighed... Det kan jeg ikke forstå".
Mathias er måske ikke villig til at acceptere halvhjertede indsatser og floskler, men den kommende generation af databevidste forbrugere vil være mindre tilgivende. Generation Z stemmer allerede for klimaindsats med sin tegnebog, men Doconomys mission er langt fra fuldført.
"Vi bygger den nye infrastruktur, der er nødvendig i en klimaindsatsøkonomi", konkluderer Mathias. "Vi skaber alliancer og muligheder for, at folk kan forstå og forsøge at måle og udregne deres CO2-aftryk, og vi kommer som minimum ud til en milliard mennesker. Vi kommer i gennemsnit til at hjælpe dem med at reducere deres aftryk med mindst 500 kilo pr. enkeltperson".
Ved at hjælpe virksomheder med at følge deres eget pengespor har Doconomy demokratiseres dataene om CO2-påvirkning, så alle har adgang til de oplysninger, de skal bruge for at gøre deres egen indsats. Så der er ikke flere undskyldninger...
Hos Meta overvejer vi konstant, hvor vigtigt fremtidens arbejdsmarked er, og vi prøver at forstå den rolle, som virtual reality spiller indenfor den måde, hvorpå virksomheder bliver styret. Hvis du vil vide mere, kan du se vores forudsigelser om fremtidens arbejdsmarked, så du kan lære mere om de tendenser og fremtidige problemer, som organisationer kan stå overfor.
Se, hvordan Meta Horizons administrerede løsninger kan skalere din organisation med virtual reality og mixed reality. Se, hvordan du kan bruge VR og MR til at skabe fremtiden for arbejde og undervisning, i vores succeshistorier. Det er nemt at komme i gang – du skal bare