Fordelene ved oplæring i virtual reality og mixed reality

Begrænsninger på tid og budget, en spredt arbejdsstyrke samt udfordringer med at fastholde ansatte tvinger organisationer til at finde innovative løsninger indenfor læring og udvikling. Oplæring i virtual reality (VR) og mixed reality (MR) bliver en afgørende valgmulighed.
Traditionel oplæring med personligt fremmøde er fortsat den mest populære oplæringsmetode,1 men undervisningsmarkedet indenfor VR og MR må ikke overses. Her dykker vi ned i VR-oplæring, samt hvorfor teknologien står til at nå en værdi på 28,7 milliarder USD i 2030'erne.
Hvad er oplæring i VR og MR?
VR-oplæring bruger et headset og håndholdte controllere til at skabe en simulering af et miljø fra den virkelige verden. Man føler, man befinder sig i en ny verden sammen med de andre elever og kan interagere med objekter og snakke med hinanden. Med augmented reality (AR) er man stadig bevidst om sine fysiske omgivelser, men de har overlejret digitale elementer såsom lyd, video og tekst.
Mixed reality (MR) blander den virkelige verden med den virtuelle, så digitale elementer interagerer med ens omgivelser. For eksempel kan man placere digitalt oplæringsmateriale på sit køkkenbord eller ved siden af en kop kaffe.
Bliv klogere pĂĄ forskellen mellem VR, AR og MR.
Hvorfor bruge oplæring i VR og MR?
Med VR, MR og AR i et oplæringsmiljø skaber man personligt tilpassede og fuldt ud fordybende læringsoplevelser, der kan leveres hvor og hvornår som helst i hele verden, så medarbejderne kan lære i deres eget tempo.
De fordybende læringsoplevelser, som VR byder på, føjer en ny dimension til den måde, hvorpå medarbejdere kan udvikle både hårde og bløde færdigheder. Faktisk viser forskning fra Meta, at 65 % af de personer, som udbyder VR-oplæring, mener, at teknologien forbedrer medarbejdernes engagement og interaktion sammenlignet med andre onlinemetoder.2
I den virkelige verden finder 70 % af al læring og udvikling sted på jobbet ved, at folk prøver sig frem. Vi opnår nye færdigheder gennem repetition. Oplæring i VR og MR bygger bro mellem teori og praksis, så medarbejdere kan begå fejl i et kontrolleret miljø uden farer, indtil de ved, hvad de laver.
Den lavpraktiske, erfaringsbaserede læring, som VR byder på, er en evidensbaseret teknik til at fastholde mere viden. Den gør også læringsprocessen hurtigere. 59 % af de ansatte, der leverer oplæring i VR, mener, at teknologien forbedrer elevernes forståelse af indholdet sammenlignet med andre onlinemetoder,3 så budgetterne til læring og udvikling rækker længere.
En anden fordel ved oplæring i VR og MR er potentialet for at kunne give feedback og dataindblik i realtid. Dette gør, at programmerne kan skræddersys til hver enkelt person. Ud over at nybegyndere bliver holdt opdateret, bliver medarbejdernes færdigheder også holdt ajour, så virksomheder kan understøtte en konsekvent veluddannet arbejdsstyrke, der føler sig dygtig og kompetent.
Sammenlignet med andre onlinemetoder føler 65 % af de personer, med modtager VR-oplæring i bløde færdigheder, sig mere selvsikre, når de bruger det, de har lært.4 Dette giver større tilfredshed og velbehag på arbejdspladsen, hvilket på længere sigt styrker fastholdelsen af de ansatte.
8 fordele ved oplæring i VR og MR
1. Adgang overalt
For fjernarbejdere, der ofte føler sig handicappede i forhold til deres kolleger på kontorerne, er oplæring i VR og MR en stor udligning. Fjernarbejderne har adgang til den samme oplæring. Og ikke nok med det – oplæringen kan tilpasses personligt til deres lokation, rolle og erfaringsniveau, og den kan imødekomme huller i deres viden. På sammen måde kan headsets fungere uden kabler eller sågar pc'er – opsætningen er minimal.
2. Fokus og engagement
Der er en positiv sammenhæng mellem en elevs engagement og effektiv undervisning. Ved at nedsænke medarbejdere i en distraktionsfri, interaktiv verden hæver VR og MR standarden, når det kommer til engagement. Metas undersøgelser viser, at 65 % af de personer, der lærer bløde færdigheder i VR, mener, at undervisningen forbedrer deres evne til at bevare fokus sammenlignet med traditionelle metoder.5
3. Hurtigere og mere effektiv læring
Den erfaringsbaserede natur i VR- og MR-oplæring aktiverer sanserne og tilskynder til aktiv læring. Den har også plads til forskellige typer læring – for eksempel visuel, auditiv og kinæstetisk (læring gennem kroppens bevægelser). Dette opbygger nye færdigheder hurtigere og mere effektivt.
Det at øve nye procedurer, før de bliver officielt introduceret, eller at afprøve opgraderinger til udstyr, før det bliver installeret, reducer på samme måde den tid, det normalt ville kræve at lære på jobbet. Dette har en positiv indvirkning på en virksomheds effektivitet, og det kan også reducere sundheds- og sikkerhedsfarer. VR og MR kan også skabe kopier af en arbejdsplads, så de ansatte kan opøve specialiserede tekniske færdigheder ved virtuelle samlebånd eller simulerede laboratorier og operationsstuer.
4. Opskalering
VR og MR gør det nemmere at levere standardiseret kvalitetsoplæring i hele din organisation. Og med fjernundervisere – eller sågar virtuelle undervisere – bliver den nødvendige ekspertise vidt tilgængelig. Du kan opdatere dine headsets med nyt indhold på jævnlig basis, og resultaterne i realtid gør det nemt at følge fremgangen og imødekomme eventuelle problemer.
5. Besparelser
Opsætning af VR-indhold kræver op til 48 % mere investering end lignende kurser i klasseværelser eller via e-læring. Men efter den første udgift kan oplæring i VR og MR være en rentabel måde at få nye færdigheder ind i en virksomhed på. Med 2.000 eller flere ansatte er teknologien den mest budgetvenlige mulighed. Den reducerer desuden det nødvendige niveau af ledersupport, så der bliver frigjort tid for de tilsynsførende.
6. Bedre onboarding
VR- og MR-oplæring hjælper nytilkomne med at finde sig til rette i rollen og udfylde eventuelle vidensmangler. Og adskillige medarbejdere kan modtage oplæring samtidig.
Medicingiganten Pfizer drog fordel af den hurtigere læring i VR, da deres fordybende oplæringsprogram resulterede i 40 % mindre oplæringstid. Dette hjalp operatørerne med at fremstille mere end 4,5 milliarder doser Covid-vaccine.
7. Større sikkerhed og færre risici
I den virtuelle verden er der ingen risici forbundet med at lære at betjene farligt eller dyrt maskineri, udføre indviklede procedurer eller holde styr på stressede situationer. VR og MR genskaber situationer fra det virkelige liv, så de ansatte kan øve sig, opbygge selvsikkerhed og skærpe deres kunnen.
VR og MR er også en effektiv metode til at levere skræddersyet sundheds- og sikkerhedsoplæring, hvilket blev demonstreret af Enel Groups VR-oplæringsscenarier i vindturbiner. I disse fordybende miljøer bliver fejltrin til værdifulde læringsoplevelser.
8. Miljøfordele og bæredygtighed
VR-oplæring overflødiggør behovet for at tage et sted hen eller betale for overnatning. Dette reducerer omkostninger, reducerer CO2-belastning og minimerer spild og slitage på udstyret. Det giver også virksomheder mulighed for at kommunikere arbejdspladsernes politikker for bæredygtighed ud i en virtuel verden og dermed lære de ansatte at passe på den virkelige verden på mere effektiv vis.
Brancher anvender VR til oplæring
Medicinbranchen
VR er med til at forvandle medicinfremstillingen. Software som Nanome gør videnskabsfolk i stand til at genskabe molekyler på en brøkdel af tiden sammenlignet med traditionelle 3D-modeller og med større nøjagtighed. Teamet hos Nanome mener, at fordybende medicinudvikling vil åbne for flere gennembrud indenfor molekylærvidenskab.
Fragtbranchen
Fordybende læring skaber større niveauer af effektivitet i de globale forsyningskæder. Hos Mærsk giver VR-oplæring de ansatte mulighed for at arbejde mere effektivt og finde rundt i de komplekse udfordringer, som klimaændringerne forårsager. Som næste skridt har virksomheden planer om mere nyskabelse ved at bruge digitale tvillinger til at træffe databaserede beslutninger.
Vedvarende energi
Realistiske, fordybende oplæringsscenarier betyder, at energivirksomheder kan efteruddanne deres ansatte uden at afbryde driften. Da Enel Grids slog sig sammen med Vinci VR, udbyder af software til VR-oplæring, forbedrede de ikke blot kvaliteten i oplæringen, men fik også større interesse fra de elever, der ønskede en karriere indenfor vedvarende energi.
Sådan kommer du i gang med oplæring i VR og MR
For at føje VR-oplæring til din organisations lærings- og udviklingsværktøjer kan du gøre en ud af to ting.
- Download en app: Færdiglavede apps giver standardoplæring indenfor en lang række emner. Du er kun en enkelt download fra det indhold, dit team måske kan bruge til at forbedre deres kommunikationsfærdigheder, udvikle emotionel intelligens og omlægge deres kundeservice.
Ellers giver Talespin mulighed for at gøre dine nuværende oplæringsmoduler fordybende. Din virksomhed får det bedste fra begge verdener: Indhold, der opfylder dine behov og er optimeret mod en mere engagerende oplevelse med minimal indsats.
- Samarbejde med en softwareudvikler: Hvis en virksomhed ønsker mere skræddersyet VR- og MR-oplæring, kan de samarbejde med et XR-oplevelsesstudie og skabe originalt indhold. Processen kan tage længere tid, men et skræddersyet program giver dig større kontrol over de emner, som medarbejderne lærer, hvordan de lærer dem, og hvordan resultaterne måles.
"VR kommer reelt ind i billedet for at give elever og enkeltpersoner i større, spredte organisationer mulighed for at fokusere og begå fejl i et trygt miljø". – Stephen Fromkin, Talespin
Se, hvordan Meta Horizons administrerede løsninger kan skalere din organisation med virtual reality og mixed reality. Se, hvordan du kan bruge VR og MR til at skabe fremtiden for arbejde og undervisning, i vores succeshistorier. Det er nemt at komme i gang – du skal bare
VR-læring og -oplæring
VR-indblikscenter
Velkommen til en ny tidsalder med fordybende læring
- 1. "Workplace learning and development - statistics & facts" Statista, tilgĂĄet 31. juli 2024, https://www.statista.com/topics/4281/workplace-learning-and-development/#topicOverview.
- 2-5. Kilde: "VR at Work, 2023" fra CCS Insight (undersøgelse bestilt af Meta med 500 britiske og amerikanske adspurgte, der bruger VR på arbejdet), februar 2024.